- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
475

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

475

fæstning, ligesom flere andre deltagere dømtes til flere aars arbeide
i jern.

Dommene blev ved kongelig resolution betydelig formildet,
til saa mange maaneder, som høiesteretsdommen havde aar.
Straf-arbeidet forandredes til arrest i fængsel.

Til Mörners eftermand valgte kongen Johan August Sandels,
som 10de oktober 1818 udnævntes til statholder, kansler for
universitetet og øverste befalingsmand over krigsmagten tillands
og tilvands.

I Kristiania udkom et blad, «Nationalbladet», som var en
oppositionsavis. Høsten 1819 var der i Karl Johans brevveksling
med grev Sandels tale om at stifte et blad, hvis hovedopgave
det skulde være at modarbeide «Nationalbladets» virksomhed.

Man tænkte at benytte den officielle «Rigstidende», men
der kom intet ud af denne plan.

«Rigstidenden» vedblev at være et officielt blad, der meddelte
tørre efterretninger om offentlige foranstaltninger. Heller ikke
fik «Nationalbladet» nogen anden modstander i pressen. Det
blad, som fra begyndelsen af 1819 havde forøget den norske
presse, «Morgenbladet», var i sine første aar farveløst; det holdt
sig længe fra at udtale nogen politisk mening, men var kun,
hvad det angaves at være, «en daglig avis af alleslags indhold».

Norges forpligtelse til at overtage en del af den dansk-norske
helstats gjæld var erkjendt af det overordentlige storthing i 1814.
Efter konvention af 1ste september 1819 skulde Norge udrede
en sum af 3 mill. spd. i løbet af 10 aar og med en rente af
4 pct. Den dansk-norske statsgjæld ved udgangen af aaret
1813, eller ved den tid da rigerne skiltes ad, udgjorde mellem
40 og 50 mill. spd., og Norge slåp saaledes noksaa billigt fra det.
Sagkyndige norske mænd som grev Wedel mente, at opgjøret i
adskillige poster var gunstigere for Norge, end man med billighed
kunde have ventet. Den norske underhandler, den senere statsraad
P. C. Holst, var en i slige sager meget habil mand. Alligevel
blev konventionen af 1ste september 1819 gjenstand for en vidt
udbredt misnøie i Norge. Der gik i denne tid en sterk antidansk
strømning gjennem det norske publikum.

Fra 1820 mærkedes der nogen økonomisk fremgang, om den
end længe var ganske langsom.

I 1821 var der i det hele en meget god høst; i 1822 var
der god kornhøst. 1823 gav kun ringe udbytte, medens der i
1824 var en jevnt god høst. 1825 var et daarligt aar, 1826 og
1827 var middels aar.

I november 1824 var der i Kristiania en stormflod, der satte
de lavere liggende dele af byen under vand.

Trælasthandelen laa fremdeles nede. Saalænge der ikke var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free