Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
.KRISTIANIA BY.
note af 1ste juni 1821, som bærer den svenske udenrigsminister
Engeströms underskrift, men som er forfattet af Karl Johan. Det
er et anklageskrift mod det norske folk, henvendt til samtlige
europæiske regjeringer. Det norske folk bliver fremstillet for Europa
som en samling tiggere og utaknemmelige daarer.
Det heder, at det var Karl Johan, som gav nordmændene
frihed og selvstændighed, idet han tilgav dem «deres forbryderske
modstand».
Kongen mente at være i sin gode ret, om han tog fra
nordmændene de friheder, han engang bevilgede, men hvoraf de havde
gjort en saa daarlig brug.
Men han vilde indskrænke sig til de nødvendigste forandringer
i forfatningen, nemlig afskaffe den bestemmelse, at tre paa
hinanden følgende storthing skulde kunne stifte lov uden kongelig
sanktion, storthinget skulde træde sammen hvert 5te aar
istedetfor hvert 3dje, og storthingets præsidenter skulde udnævnes af
kongen efter forslag af repræsentanterne o. s. v.
Hensigten ved denne note var at forberede stormagterne paa
en af kongen foretagen omstøbning af statsforfatningen. For at
opnaa denne hensigt tog kongen sin tilflugt til kneb og kunster.
Kongen indskrænkede sig dog til paa lovmæssig maade at
fremsætte en række grundlovsforslag.
At der ikke foretoges andet, er søgt forklaret af kongens
ustadighed. Statsraad Motzfeldt skrev i sin dagbog 13de juni
1821, at der pønsedes paa at gjøre et greb i konstitutionen. Han
øinede noget haab i Karl Johans ustadighed eller mangel paa
evne til at beslutte at udføre en decisiv streg.
Det store effektnumer udeblev. Kongens forslag besluttedes
i statsraad 2den og 6te august 1821 forelagt storthinget.
Saa fulgte en række festligheder, parader i lystleiren, baller,
middage o. s. v. Glanspunktet var den store militærfest i leiren
den 19de august, der afsluttedes med et bal, hvori omtrent 700
mennesker deltog.
Før sin afreise fra Kristiania den 26de august 1821 gav
Karl Johan 20 000 spd. til velgjørende indretninger i Kristiania,
Moss og Fredrikstad, hvilke fremdeles bærer hans navn.
Der var i ældre tid flere forslag om rigsret, og der nedsattes
ogsaa rigsret flere gange. Saaledes mod Haxthausen i 1815—16
og mod Wedel Jarlsberg i 1821.
Grev Wedel anklagedes, fordi han i 1815 og 1816 for statens
regning, men uden bemyndigelse, havde afskibet et parti kobber,
blaafarve og arsenik til handelshuset Weddick & Wendel i
Amsterdam og derigjennem ved dettes kort efter indtrufne fallit
paa-draget det offentlige et større tab, og at han i 1818 havde
foranlediget oprettelsen af et vekselkontor i finansdepartementet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
