Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
.KRISTIANIA BY.
være det mest begunstigede land paa det danske marked blevet
det mindst begunstigede. Norske skibe og varer betalte i
Danmark 50 pct. mere i skibs- og vareafgifter end privilegerede
nationer, hvilket ogsaa i Norge var tilfældet med danske skibe
og varer.
En handels- og sjøfartstraktat med Preussen afsluttedes 14de
marts 1827.
Der afsluttedes en traktat mellem Storbritannien og Irland af
18de marts 1826, hvorved norske og svenske skibe ligestilledes
med britiske i landets egne og i dets koloniers havne, dog med
undtagelse af Ostindien. Betingelsen var gjensidighed.
Professor Hanstem tiltraadte sin reise til Sibirien den 19de
mai 1828.
Storthinget 1827 optraadte moderat, men fattede alligevel
beslutninger, som i høi grad vakte Karl Johans vrede. Det
negtede fortsat bevilgning til den nogle aar forud paabegyndte
slots-bygning i Kristiania, men undskyldte negteisen i underdanige
udtryk under henvisning til landets vanskelige økonomiske tilstand.
Det afslog en kgl. proposition om appanage til den enaarige
prins Karl (den senere kong Karl XV), hvilket og blev undskyldt
i en adresse til kongen, skjønt kravet paa appanage til et
spædbarn neppe syntes paakrævet.
Storthinget granskede aktstykkerne i den berygtede Bodøsag
og udtalte ønsket om, at statsministeren i Stockholm og «andre
med Norges tarv kjendte mænd» maatte faa øve indflydelse paa
behandlingen af diplomatiske sager, naar disse vedrørte Norges
interesse.
Odelsthinget besluttede 1ste august 1827 med stor majoritet
rigsretstiltale mod statsraad Jonas Collett, fordi han havde
foranlediget provisoriske anordninger og forskjellige udbetalinger af
statskassen, hvilke ansaaes for grundlovsstridige.
Over disse storthingets beslutninger blev Karl Johan rasende.
Han vilde ved en befaling hæve rigsretten, og det kostede møie
at faa ham til at frafalde dette. I et brev til’ statholderen
grev Sandels skrev Karl Johan, at «hvis han ikke havde midler
til at undertrykke urostifterne, vilde han foretrække at leve i
Arabiens ørkener eller Sibiriens is fremfor at vie sine
anstrengelser og sine nætters arbeide til bedste for en nation, som i sit
skjød indeslutter slige oprørsstiftere». Som oprørsstiftere
betegner han her samtlige medlemmer af odelsthinget 1827, paa de 8
nær, som stemte mod rigsretstiltalen.
I 1827 og de følgende aar blev der et helt opstyr i
anledning af højtideligholdelsen af 17de mai. Karl Johan vilde hindre
nordmændene i at holde fest den dag. Dette fremkaldte en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
