Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
.KRISTIANIA BY.
en stor revolution. Han sendte den ene kurér efter den anden
for at faa paalidelig underretning om begivenhedernes gang.
At Sandels undlod at omtale teateroptrinet 4de november,
ansaa Karl Johan for en forsømmelse af hans pligt, og han flk
afsked deu 26de november 1827.
Til hans eftermand udnævntes den svenske greve Baltazar
Bogislaus v. Piaten. Han var en anseet og paa sit omraade meget
dygtig mand, men han var alt andet end statsmand. Alt skulde
gaa efter kommando. Han var amalgamist som de fleste svenske
politikere. For at styrke unionsvenligheden hos nordmændene
førte han krig mod 17de maifeiringen.
Der blev gjort væsen af en liden notits paa første blad i
den ved professor Hansteen udgivne almanak for aaret 1828; det
hed, at det indeværende aar var det 14de fra konstitutionens
indførelse 17de mai 1814. Almanaken var inden statholderens
ankomst spredt ud over det hele land, og der kunde nu hver
mand læse sig til, at 17de mai dog var den rette grundlovsdag.
Grev von Piaten saa sig her krydset i sine planer om at bekjæmpe
Eidsvoldsdagens festligholdelse, men gav sig ikke. Hansteen
lempede sig og anvendte i almanaken for 1829 en anden formel,
nemlig, at aaret regnedes for at være det femtende «efter
konstitutionens indførelse og kongerigerne Norges og Sveriges forening
under fælles konge».
Grev von Piaten var ikke som de tidligere statholdere kansler
for universitetet, da kronprins Oscar fra 1824 havde beholdt
denne stilling. Grev Wedel blev i 1828 udnævnt til prokansler.
I en rundskrivelse til rigets øvrighed (dateret 26de marts 1828)
udtalte von Piaten, at følgende dage kunde være passende
nationalfestdage for begge folk: 14de august, da Moss-konventionen
blev afsluttet, 20de oktober, da storthinget besluttede forening
med Sverige, 4de november, da foreningen blev endelig
ind-gaaet, men begge nationer burde se til at glemme 17de mai.
I rigsretssagen mod statsraad Collett faldt dom i oktober 1827.
Den frifandt Collett, men satte alligevel kongens sind i nyt oprør,
fordi rigsretten i spørsmaalet om grændserne for kongens adkomst
til at give provisoriske anordninger gav odelsthinget udtrykkelig
medhold. Kongen vilde sammenkalde et overordentlig storthing.
Den norske regjering fraraadede i de allerbestemteste udtryk
dette; et overordentlig storthing kunde ikke udrette nogetsomhelst
om udstrækningen af de kongelige prærogativer.
Men det lykkedes ikke at faa kongen til at opgive sit projekt.
Et overordentlig storthing vilde han have, og et saadant blev
indkaldt ved en kgl. kundgjørelse af 29de januar 1828 og traadte
sammen 16de april, — «for at forhandle om sager af den største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
