Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
485
vigtighed», blev der sagt. Karl Johan reiste fra Stockholm til
Kristiania, hvorhen han kom 29de april.
Det overordentlige storthing flk sig forelagt nogle lovforslag.
Men det var ikke for disse lovforslags skyld, at det
overordentlige storthing var indkaldt, og at Karl Johan foretog den
besværlige reise til Kristiania. Da han kom til Kristiania, viste det sig,
at det kun gjaldt fortsættelsen af det af Platen begyndte felttog
mod 17de maifesten.
Karl Johan lod 5te mai 1828 storthingets præsidenter og
vicepræsidenter kalde til sig og holdt en tale, hvori han erklærede,
at feiringen af 17de mai var en fornærmelse mod unionen og
grundloven af 4de november — den eneste, som han og Sverige
kunde anerkjende. 7de mai udfærdigede han en kundgjørelse til
det norske folk, som indeholdt en gjentagelse af, hvad han havde
sagt til stortingspræsidenterne om 17de maifesten.
Trods det udfordrende sprog var nordmændene yderst loyale.
Storthinget besluttede ikke at feire 17de mai og at underrette
kongen herom i en adresse. Endog studenterne opgav sin
beslutning om at holde fest 17de mai. Grev v. Piaten erklærede
sig helt tilfreds.
Den daværende svenske udenrigsminister grev Wetterstedt,
som ledsagede Karl Johan paa hans reise i 1828, skriver, at
«hvis stortinget havde vægret sig ved at følge kongens opfordring
og havde festligholdt 17de mai, vilde han have erklæret
storthinget for suspenderet, og at han selv var gjenindtraadt
i de rettigheder, som Kielertraktaten skjænkede ham. Der laa
befalinger færdige til flere af de svenske grændseregimenter om
at holde sig marschfærdige og til verftschefen i Goteborg om at
have i orden en pontonbro til overgangen over Svinesund. «Kongen
havde imidlertid den tilfredsstillelse at se opinionen rette sig
efter hans ønske.»
Studentersamfundet besluttede 17de januar 1829 at feire
den 17de mai. Universitetslærere og det akademiske kollegium
søgte forgjæves at faa beslutningen omgjort.
De fleste af de talere, som optraadte i studentersamfundets
debatter, var imod dagens festligholdelse, deriblandt student
Welhaven; men beslutningen forsvaredes med megen kraft af
Andreas Lind Brock og den endnu ikke tyveaarige Ludvig
Kristensen Daa, som nu for første gang tiltrak sig opmærksomhed i
videre kredse.
Studentersamfundet feirede den 17de mai 1829 med en fest
i en gaard paa hjørnet af Toldbodgaten og Øvre Slotsgate, hvor
samfundet kort forud var flyttet ind.
Festen forløb i ro ; der var en del folk, som raabte hurra,
men ellers ingen sammenstimling af folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
