- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
486

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486 .KRISTIANIA BY.

17de mai 1829 var en søndag med vakkert veir; om
eftermiddagen ventedes dampskibet «Constitutionen» til byen. Da
«Constitutionen» gled ind til bryggerne, hilsedes det med
hurraraab. En del tilskuere spadserede derefter op Toldbodgaten
til det hus, hvor studenterne holdt sit gilde, og derfra
videre-til Torvet. Her samledes efterhaanden en større folkehob, kanske
4—500 mennesker, hvoraf over halvparten var kvinder og børn.
Der var lidt liv i den ellers stille by. Men det hele artede sig
yderst fredsommelig. Stiftamtmanden og politimesteren blev ikke
destomindre ængstelige. Opfordringen til at gaa hjem nyttede
ikke. Klokken 9 om aftenen vilde politimesteren rekvirere militær
hjælp; kl. 10 blev «oprørsartiklerne» i lovbogen tre gange oplæst
af borgermesteren ved lyset af to brandlygter, hvorefter de
nærmest omstaaende raabte hurra. Den tilstedeværende kommandant
paa Akershus, general F. Wedel Jarlsberg, flk anmodning om at
skaffe militær hjælp, og kort efter kom en kavaleripiket paa 10
mand og en infanteripiket paa 70 mand, med skarpladte geværer.
Soldaterne foretog flere chok over Torvet og i de tilstødende gater,
saa folk søgte sin tilflugt i porte, paa hustrapper eller paa nogle
i nærheden af kirken opstablede hauger af brolægningssten. Flere
blev redne over, men ingen kom alvorlig til skade. I løbet af
et par timer blev gåterne renset for folk.

Dette berømmelige «torvslag» var en skandale. En
kommission optog forhør, som blev refereret i det af Lndvig Mariboe
udgivne blad «Patrouillen». Folk, som var velvillig stemt
ligeoverfor autoriteterne, vidnede enstemmig, at de paa Torvet forsamlede
mennesker havde været rolige og fredsommelige.

Vidneforhørene viste, at hvad der forefaldt af uorden og
spektakler i Kristiania den 17de mai 1829, skyldtes den
offentlige ordens haandhævere selv. Harmen over dette attentat mod
en fredelig folkemasse vendte sig mod statholderen grev Piaten.
Han reiste fra Kristiania kort tid efter Torvslaget og var det
meste .af sommeren 1829 i Sverige. Da han om høsten kom
tilbage, blev det tydeligt for ham, at hans rolle var udspillet. Han
mødte overalt kulde og ligefrem haan. Græpimelsen herover
virkede vistnok til at forkorte hans liv. Han blev syg nogen
tid-efter sin tilbagekomst til Kristiania og døde 6te december 1829.
Der har været skrevet om ham, at han hørte til Norges sande
venner. I et senere udkommet svensk skrift findes trykt en
betænkning af ham fra marts 1828. hvori han indtrængende
til-raader Karl Johan, under visse forudsætninger, at bryde sin ed
som norsk konge og foretage et statskup.

Da grev v. Piaten var død, fik Torvslaget den følge, at
statholderskabet, som forenede den øverste civile og militære
myndighed, blev ubesat. Grev v. Piaten blev den sidste svenske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free