Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
467
statholder, og hans stilling som militær chef henlagdes under
armé- og marinekommandoerne, altsaa til norske myndigheder;
statholderens civile myndighed gik indtil videre over til den
ældste norske statsraad (Collett), som under statholderens fravær
havde fungeret i dennes sted.
En kommission, som var nedsat i anledning af Torvslaget,
mente, at 12 af deltagerne i folkestimmelen, deriblandt den
21-aarige Henrik Wergeland, burde sættes under tiltale, og at general
Wedel «burde tilkjendegives Hs. majestæts mishag med hans
overilede fremgangsmaade som anfører for den væbnede magt».
Kongen resolverede 17de februar 1830, at al offentlig paatale
skulde bortfalde, og udtalte, at de embedsmænd, som har været
i virksomhed, kun havde bestræbt sig for at opfylde sine pligter.
17de mai blev i de nærmest følgende aar feiret under sterkt
stigende tilslutning som en virkelig nationalfest; selve
storthinget var med, uden at Karl Johan forsøgte paa at lægge sig iveien.
I aarene 1830—31 og 1832 feiredes dagen ved festlige
tilstelninger og ved almindelig flagning.
I 1833 blev paa nationaldagen Chr. Krohgs monument
afsløret og Wergeland holdt festtalen. I mere end 30 aar blev
nu «Krohgstøtten» det centrale punkt i 17de maifestlighederne;
den blev bekranset, og der blev sunget og holdt taler.
Norge vedblev at være literært afhængig af Danmark som
før. Det danske element havde overtaget i begge folks fælles
aandsliv. Den danske literatur skjød i denne tid vækst, og
dens verker sysselsatte ogsaa det. norske læsende publikum.
Den norske literatur i denne tid var især leilighedsdigtning,
selskabsviser og fædrelandssange.
Norske digtere før Wergeland var Schwach, Bjerregaard, Wolff,
M. Chr. Hansen, hvis arbeider ikke havde noget nationalt særpræg.
Først med Wergeland begynder en særskilt norsk literatur.
Henrik Wergeland deltog fra han blev student i 1825 i det
daværende studenterliv. Allerede i sine tidligste ungdomsaar
havde han, som det sees af hans skrifter, samlet et ganske
overordentlig stort kundskabsforraad ; han havde læst meget i mange
forskjellige retninger. Samtidig med at han drev disse
mangeartede frie studier og læste til eksamen, var hans produktion
kolossal; han var sent og tidlig paafærde i arbeidet for alskens reformer
og udfoldede fra sit 20de aar et rent ud overvældende poetisk
og prosaisk forfatterskab.
Wergelands tidligste arbeider, som «Skabelsen, Mennesket og
Messias,» der udkom i juli 1830, er vanskelige at læse, kaotiske,
med en strøm af billedrige digressioner og parenteser. Men mange
af digtene fra hans senere aar regnes med rette for at høre til
det mest formfuldendte, den norske literatur har at opvise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
