Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
.KRISTIANIA BY.
Den literære og politiske feide i Wergelands tid, som førtes
i studenterverdenen fra aaret 1830 og fremover, flk betydning;
mange af landets senere betydeligste mænd deltog i denne strid
og fik i denne tid sit standpunkt angivet.
Allerede i 1813 blev der ved stiftelsen af studentersamfundet
skabt et slags fællesorgan for den norske akademiske ungdom.
Først førte deten ubemærket tilværelse, var nærmest en literær klub.
I aarene mellem 1820 og 1830, under Karl Johans stormløb mod
grundloven og krig mod 17de maifeiringen, blev
sammenkomsterne hyppigere; de politiske interesser optog en større plads.
Studentersamfundet stillede sig fra 1824 i spidsen for 17de
maifeiringen, og dets beslutning i 1829 om at optage dagen blandt
sine faste fester, blev fastholdt trods paatryk og trusler.
I Kristiania fik studenterverdenen paa denne tid en særlig
betydning. Norges universitet var den første institution, hvori
landets selvstændighed havde fundet udtryk.
Norge havde før 1814 været et bureaukratisk styret land og
vedblev for en god del at være det ogsaa efter 1814.
Embeds-klassen spillede en rolle i dette land uden adel og med en endnu
lidet udviklet borgerklasse. Studenterne, hvorfra embedsmændene
skulde rekrutteres, blev i særskilt grad gjenstand for publikums
interesse og opmærksomhed.
Den literære feide omkring Wergeland begyndte i 1830.
Kort tid efterat «Skabelsen, Mennesket og Messias» var udkommet,
indeholdt «Morgenbladet» for 15de august 1830 et digt «Til
Henrik Wergeland», som begyndte med at spørge ham: «Hvor
længe vil du rase mod fornuften?», det tilkjendte ham «rang
blandt parnassets daarekistelemmer». Digtet var forfattet af
Johan Sebastian Welhaven, ligesom Wergeland student fra 1825.
Allerede dagen efter kom et vredt svar fra Henrik
Wergeland. De to modstandere vedblev en tidlang at bombardere
hinanden med parodier og epigrammer, for det meste rent
personlige.
I 1832 udkom Welhavens skrift: «Henrik Wergelands
digtekunst og polemik ved aktstykker oplyste». Han angiver her,
hvilke regler lyrisk poesi efter hans mening har at holde sig
efterrettelig.
I 1832 deltes studenterverdenen i to fiendtlige kredse. Den
sterke politiske og patriotiske bevægelse i studenterverdenen
omkring 1830 fremkaldte en reaktion. Enkelte mere kritisk anlagte
naturer følte sig frastødt af aand og tone blandt kameraterne.
Nærmest som en protest vendt mod en aands- og livsretning, som
havde fundet sin anerkjendte fører i Henrik Wergeland, stiftedes
8de juni 1832 Studenterforbundet.
Medlemmer af Studenterforbundet var Welhaven, Birch-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
