Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
493
den kgl. titulatur m. v., og storthingets optræden i disse tildels
unionelle sager fremkaldte en oprørt sindsstemning hos Karl
Johan. Han besluttede at opløse storthinget.
Den kgl. resolution af 2den juli 1836, hvorved storthinget
opløstes, sendtes til Kristiania med en kurér, som kom did 6te
juli om aftenen og afleverede sine papirer til regjeringens første
medlem, statsraad Collett. Samme aften kaldte Collett til sig to
af storthingets medlemmer, advokat Sørenssen og assessor Rye,
hvem han gav underretning om storthingets forestaaende opløsning.
Storthinget flk dejved lidt mere tid, end Karl Johan havde
forudsat.
7de juli kl. lOVs formiddag meddelte statsraad Sibbern i
storthinget, at opløsningen vilde finde sted den næste dag kl. 12.
Der vedtoges enstemmig en adresse til kongen, som
protesterede mod, at storthinget skulde have givet grundet anledning
til kongens beslutning: at opløse det uden varsel.
Odelsthinget besluttede allerede den følgende dag, at
statsminister Løvenskiold, som ikke havde protesteret mod den kgl.
resolution om storthingets opløsning, skulde sættes under
rigs-retstiltale.
Rigsrettens dom blev afsagt 8de september 1836 og gik ud
paa, at Løvenskiold, «for ikke at have protesteret imod den kgl.
beslutning af 2den juli 1836 skulde bøde 1000 spdr.» og
udrede nogle af sagens omkostninger. Kongen tilførte protokollen
et udførligt diktamen i en meget truende tone.
Storthinget var opløst inden budgettet var behandlet.
Allerede 30te juli 1836 blev derfor ved en kgl. kundgjørelse
et overordentligt storthing indkaldt til 15de oktober.
En kgl. proposition af 1ste marts 1836 til lov om
formand-og repræsentantskaber i by og paa land blev vedtaget af
odels-thing og lagthing med lidet væsentlige rettelser, og
formandskabs-lovene i den saaledes besluttede form blev sanktioneret 14de januar
1837. Med formandskabsloven opnaaede de stemmeberettigede
den /amme magtstilling i kommunerne som i 1814 i staten.
De to, endnu i sine hovedtræk bestaaende søsterlove af 14de
januar 1837, lov «om formandskaber i kjøbstæderne» og lov «om
formandskaber paa landet samt om bestyrelsen af distrikternes
almindelige kommuneanliggender», lagde grundlaget for det
kommunale selvstyre.
Det kommunale selvstyre meldte sig naturlig i forbindelse med
den vundne politiske frihed. Folket selv sad inde med magten paa
det egentlige statslivs omraade, medens al besluttende, bevilgende
og beskattende myndighed i de forskjellige kommunale anliggender
laa praktisk talt lige til 1837 hos de kongelige embedsmænd.
Den af rigsforsamlingen paa Eidsvold nedsatte lovkomité
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
