Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
499
■Smagen gik mere og mere i retning af tysk-dansk romantik.
Den akademiske ungdom blev mere og mere gammelklog og
snusfornuftig.
Hvad der bidrog til at gjøre ham ensom, var hans saakaldte
«forræderi». Karl Johan tilbød ham i 1838 et aarligt gratiale
paa 200 daler af sin privatkasse, hvilket han modtog paa det
vilkaar, at han maatte gjengjælde det med fritvalgte arbeider
for almuens oplysning. Da hed det, at "Wergeland havde solgt
sig. I de sidste aar forandredes den almindelige mening om
Wergeland. Da han var døende natten til 12te juli 1845, var
gaardsrummet og haven udenfor hans- hus («Hjerterum» i
Pilestrædet) opfyldt af en ængstelig ventende folkestimmel. 17de
juli blev hans lig jordfæstet paa Vor Frelsers gravlund under en
deltagelse, som man ikke før havde seet magen til.
Jørgen Moes samling af «Sange, Folkeviser og Stev i norske
Almuedialekter» udkom 1840; Asbjørnsens og Moes «Norske
Folkeeventyr», første samling, udkom i aarene 1842—44.
Grundvolden blev skabt for en national norsk literatur.
Skandinavismen begyndte i 1840 at vinde indgang. Det
første skandinaviske studentertog, af kjøbenhavnere og lundensere
til Upsala, foregik i 1843; det andet, til Kjøbenhavn, hvori
ogsaa norske studenter deltog, i 1845. ,
Den skandinaviske bevægelse udgik fra Danmark; danske
patrioter søgte støtte hos sine frændefolk mod
Slesvig-Holsten-ismen, som havde Tyskland i ryggen og truede med at frarive
Danmark en af dets gamle landsdele.
Det varede nogen tid, inden den fra Danmark udgaaede
bevægelse vandt indgang i Norge. Selv intelligenspartiets organ,
«Den Constitutionelle» omtalte til en begyndelse bevægelsen paa
en kjølig maade. Kalmarunionen var opfattet som ophavet til
alle Norges senere ulykker; den stod for nordmændene som et
rent skræmmebillede.
Skandinavismen behøvede tid for at vinde indgang i Norge,
men den slog efterhaanden noksaa dyb rod i de akademiske
kredse. Den kom efterhaanden til at virke for en politisk
enhed, der ikke var mulig.
Norsk, svensk og dansk fædrelandskærlighed blev stemplet
som noget smaaligt. I alle tre lande var skandinavismen først
og fremst studenterpolitik. Den fandt i Norge, idetmindste i de
første tider, saagodtsom ingen tilslutning udenfor de akademiske
kredse, og skandinavismen blev efterhaanden et dække for
reaktionære tendenser.
Stor politisk indflydelse i 1840- og 50-aarene øvede Adolf
Bredo Stabell; han kom i 1845 paa storthinget og var medlem
.af alle følgende storthing indtil 1858. Især greb han ind i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
