- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
500

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

500

.KRISTIANIA BY.

offentlige liv som redaktør (1831—57). «Morgenbladet» hævede
sig i hans tid til at blive en stormagt i pressen, som det i
lange tider vedblev at være.

«Morgenbladet» begyndte i 1819 som en
bogtrykkerspekulation med smaafortællinger, anekdoter, digte og anden uskyldig
underholdning. Det opnaaede megen udbredelse og begyndte at
arbeide for bestemte politiske formaal. Dette skede først, efter
at Stabell havde overtaget bladets redaktion (1831), og i
begyndelsen ganske smaat og forsigtig.

Lidt efter lidt blev det hovedorgan for de oppositionelle
krav og forbundsfælle for bondeoppsitionen inden storthinget.
Stabell indtog en førerstilling inden bondeoppositionen.

Paa storthinget 1845 mødte for første gang Søren Pedersen
Jaabæk, repræsentant for Lister og Mandal amt. Jaabæk og
Ueland nævnes gjerne sammen som de bonderepræsentanter, som
har sat de dybeste mærker i vor politiske udvikling. Deres
begavelse var meget forskjellig. Ueland var smidig og behændig,
en født diplomat. Jaabæk derimod gik bent efter stregen uden
at se til høire eller venstre; han var mindre skarptænkt end
Ueland, men mere original, mere af en karakter. Jaabæk vakte
ved sin første fremtræden uvilje og forargelse. Det var først
senere, at han opnaaede en virkelig førerstilling.

Modsætningen mellem et «oppositionelt» bondeparti og et
«ministerielt embedsmandsparti» blev især mærkbart paa
storthinget i 1845.

Den af Markus Thrane ledede arbeiderbevægelse var en frugt
af nye teorier. Han havde under et ophold i Frankrige lært
de socialistisk-kommunistiske idéer at kjende. Han mente at
kunne udrette noget for sine idéer i Norge, og han begyndte sit
arbeide som redaktør af «Drammens Adresse» i august 1848.
Han ansaa ikke eiendomsretten som noget saa helligt og
ukrænkeligt, som man var vant til at gjøre i Norge.

Han maatte snart fratræde avisens redaktion, men begyndte
saa sin agitatoriske virksomhed, idet han drog fra sted til sted
og holdt foredrag for arbeiderne; han flk dem til at stifte
foreninger, som blev stillet under hans overbestyrelse. Den første
af disse foreninger blev stiftet i Drammen 27de december 1848.
Derefter kom arbeiderforeningen i Kristiania 29de marts 1849
og i løbet af samme aar en række andre. I mai 1850 stod han
i spidsen for 216 arbeiderforeninger med 17 828 medlemmer, de
allerfleste i Kristiania og Hamar stifter, nogle faa i
Kristiansand stift.

I mai 1849 havde han begyndt udgivelsen af «
Arbeiderfor-eningernes Blad». 1 december 1849 havde han forfattet en
petition til kongen om arbeidernes krav. Den flk 12 833 under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0510.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free