Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
503
løkke lige udenfor bygrændsen; fra 1860—82 valgtes han saa
som repræsentant for Akershus.
Efterat Sverdrup 2den juli 1889 havde indleveret
regjeringens afskedsansøgning, levede han noksaa ensom paa en eiendom
i Østre Aker og befattede sig med planer om, hvordan han
skulde faa gjenforenet sit store venstre. Planerne kom ikke til
udførelse; hans regjeringstid havde skabt en for stor kulde
mellem ham og hans gamle partifæller. Hans intense,
arbeidsomme liv sluttede 17de februar 1892, just som han paany havde
taget sæde i storthinget som repræsentant for Stavanger amt.
Oppositionen i 1851 var mere yderliggaaende i sine krav
end tidligere, og førerne for dette yderste venstre var særlig
Johan Sverdrup og repræsentanten fra Trondhjem, prokurator
Lerche. Det var Johan Sverdrup forbeholdt at samle et parti,
som paa engang var nationalt og liberalt, hvis kjernetrop
dannedes af bønderne, men som ikke beherskedes af deres
klasse-aand, og hvis program gik ud paa en konsekvent gjennemførelse
af grundsætningerne om folkets selvstyre og rigets politiske
selvstændighed.
Johan Sverdrup deltog snart som forslagsstiller og debattant
i de fleste større principsager, som kom under behandling af
storthinget i 1851, saaledes i adressesagen, statsraadssagen,
stemmeretssagen, spørgsmaalet om kongelig veto ved
grundlovs-forandringer, arbeidersagen o. s. v.
Begivenhederne i 1848 gjorde Schweigaard endnu mere
konservativ, og paa storthinget i 1851 var han mere skarpt
afvisende ligeoverfor alle reformtanker end tidligere.
I et forslag om, at voteringerne i høiesteret skulde være
offentlige, saa han «nye rustkammere for demagogiet». Under
debatten om det af Holst og Sverdrup fremsatte forslag til
udvidelse af den kommunale stemmeret, talte han om «dem, som
tror, at noget vindes ved at styrte alting om». Han gik saa
vidt i sin konservative iver, at han søgte at gjøre selve tanken
om eller troen paa en almindelig fremgang latterlig.
Reaktionen trængte i denne tid seirende frem saagodtsom
overalt i de andre europæiske lande, medens de ved
februarrevolutionen fremkaldte folkereisninger led det ene tilintetgjørende
nederlag efter det andet. Arbeiderbevægelsen vakte i Norge,
som følge af de udskeielser, som den drog efter sig, en stadig
voksende uvilje.
Storthinget i 1851 indtog fra først af en noksaa velvillig
holdning ligeoverfor denne bevægelse. Under thingets første
samvær fremkom der fra enkelte, som fra Johan Sverdrup,
ytringer af sympati for arbeidernes sag. Petitionen fra
arbei-derforeningernes centralstyre til storthinget blev imidlertid en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
