Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
.KRISTIANIA BY.
24de september 1851 vedtoges lov om husmandsvæsenet.
«Norske Folkeviser», samlet ved Landstad, udkom i 1852.
L. M. Lindemans «Ældre og nyere norske Fjeldmelodier»
begyndte at udkomme i 1853.
Den 16de august 1853 begyndte en koleraepidemi i
Kristiania.
I 1854 blev forenings dagen, 4de november, for første gang
feiret som en almindelig folkefest i Kristiania.
Studentersamfundets bestyrelse tog initiativet hertil.
Hengivenhed for unionen havde begyndt at gjøre sig
gjældende inden visse norske kredse. Skandinavismen vedblev at
raade blandt studenterne og antog i disse aar en mere og mere
praktisk-politisk karakter.
Det svenske «Carl Johans-forbund» (stiftet i 1848) fik i
1858 en norsk filial i Kristiania. Karl Johan gjordes til
gjenstand for en formelig kultus. Foreningen mellem Norge og
Sverige lovpristes i taler og foredrag.
2den september 1854 toges de nye universitetsbygninger
i brug.
7de juni 1854 vedtoges lov om ensartet porto og indførelse
af frimærkesystemet.
26de august 1854 vedtoges lov om almindelig værnepligt.
Værnepligtssagen var saa gammel som selve Norges frie
forfatning. I grundloven var det fastsat, at «enhver statens
borger skal i almindelighed være lige forpligtet til i en vis tid at
værne om sit fædreland, uden hensyn til fødsel eller formue».
Det var en grundlovsstridig handling, naar den af det første
ordentlige storthing vedtagne og af kongen sanktionerede
værnepligtslov af 5te juli 1816 lod udskrivningen til hæren hvile
udelukkende paa landdistrikterne, d. v. s. bønderne, medens
embedsmands- og byborgerklasserne vedblev at være fri. En lov om
værnepligten, bygget paa grundsætningen om almindelig
værnepligt, vedtoges som nævnt i 1854.
Norges første jernbane, fra Kristiania til Eidsvold, aabnedes
1854. Derefter kom jernbanerne fra Lillestrømmen til
Kongsvinger og den svenske grændse og fra Trondhjem til Støren,
hvis anlæg blev besluttet af storthinget i 1857.
1ste januar 1855 aabnedes den første norske telegraflinje.
1ste oktober 1855 traadte Gaustad sindssygeasyl i
virksomhed.
12te—18de juli 1856 holdtes i Kristiania det 7de
naturforskermøde.
Arbeidet for næringslivets udvikling blev drevet med en
iver som aldrig før. Man vendte sig efter de skuffelser, som
februarrevolntionen bragte hjemme og ude, mere bort fra politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
