- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
510

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

510

.KRISTIANIA BY.

heller aldrig mere besat. Hans ældste søn kronprins Karl
overtog præsidiet i den norske regjering som vicekonge. Forslaget
om statholderpostens ophævelse kom igjen i 1857, men flk da
ikke grundlovsmæssigt flertal.

Storthinget i 1859 flk meddelelse om, at kong Karl vilde
sanktionere et forslag om statholderpostens ophævelse, hvis
storthinget vedtog forslaget; der skulde da blive en statsminister
som formand i den norske regjering. I henhold til det
kongelige løfte vedtoges dette forslag den 9de december 1859.

Spørgsmaalet om statholderpostens ophævelse havde tidligere
været behandlet som en udelukkende norsk sag, uden at der var
kommet indsigelse fra svensk side.

Paa det svenske ridderhus blev den 2den november 1859
indgivet en motion af grev Anckarsvärd, hvori han i en rasende
tone klagede over, at Karl Johan havde indrømmet Norge
politisk selvstændighed i strid med Kielertraktaten, og saaledes havde
snydt Sverige for den erstatning for Finland, som han havde lovet.

Da storthinget havde vedtaget ophævelsen af
statholderposten, fremsatte i det svenske ridderhus Dalman en motion
den 22de december 1859, hvorefter statholderposten var et
unionsvilkaar, som ikke kunde forandres uden svensk samtykke.

Denne opfatning flk tilslutning i marts 1860 af samtlige
4 svenske stænder. Forhandlingerne var, navnlig i ridderhuset, præget
af en saa voldsom lidenskab, at den daværende slægt ikke kunde
mindes noget lignende.

Det forlangtes, at statholdersagen skulde behandles i
svensknorsk statsraad; men dette kunde kun ske, hvis de norske
stat8raader bragte sagen ind for det svensk-norske statsraad,
hvorom der ikke kunde være tale.

De svenske statsraader vilde alle som en tage afsked, hvis
kongen sanktionerede statholdersagen i norsk statsraad. Følgen
blev, at kongen blev tvungen til et tilbagetog; han maatte bryde
sit kongelige løfte om sanktion i norsk statsraad.

Den 4de april 1860 negtede da kongen i norsk statsraad
sanktion paa statholdersagen. Der blev i 1860 fra svensk side
fremsat krav paa en revision af unionsakten; fra norsk side
gjordes gjældende, at en saadan revision ikke kunde finde sted
uden paa grundlag af rigernes ligeberettigelse og hvert riges
ene-raadigbed i alle anliggender, der ikke var betegnet som
unionelle.

23de april 1860 protesterede storthinget i en adresse mod
Sveriges paastand om ret over nogen i grundloven indtagen
bestemmelse, der ikke stod i rigsakten.

Den 9de april 1861 indbød det svenske statsraad den norske
regjering til at deltage i en revision af rigsakten. Regjeringen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free