Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
511
svarede deri 21de oktober med en henvisning til storthingets
adresse af 23de april 1860, og man vidste ikke, at der var
indtraadt nogen forandring i Sveriges holdning ligeoverfor Norge.
Sagen gav imidlertid anledning til en ministerkrise, idet
statsraaderne Birch-Reichenwald, Ketil Motzfeldt og Petersen
af-traadte den 12te december 1862.
En tirade om, at de svenske statsraadsmedlemmer havde
udtalt sin misbilligelse af de Anckarsvärd-Dalmanske anskuelser,
vilde statsminister Sibbern ikke have ind i svaret til de svenske
statsraader, og det gav anledning til krisen.
Frederik Stang blev da førsteminister den 17de december 1862.
Hans program var ikke afslag paa det svenske forlangende om
revisionen; thi det viste sig, at revisionen skulde fremmes efter
det svenske statsraads og de svenske stænders vilje.
Medlemmer af en ny unionskomité udnævntes i uorsk og
svensk statsraad den 6te februar 1865.
Unionskomitéen fremlagde den 29de august 1867 forslag til
en ny foreningsakt paa hele 71 paragrafer. Forslaget svarede i
sine hovedpunkter til det svenske unionsprogram, idet det
udvidede foreningen og underkjendte lighedsprincipet.
Regjeringen blev vundet for de 71 paragrafer. I den
norske presse var den politiske indflydelse hos regjeringen
dengang samlet hos «Morgenbladet», hvor et koteri af ivrige
helstats-politikere raadede.
29de december 1859 stiftedes «Det norske
totalafholds-selskab».
16de mai 1860 vedtoges lov om almueskolevæsenet paa landet.
6te oktober 1862 aabnedes Hamar—Elverumbanen.
4de november 1865 aabnedes jernbaneaulægget fra
Kongsvinger over grændsen til Charlottenberg.
Et overordentlig storthing sammentraadte i marts 1864 i
anledning af spørgsmaalet om Norges deltagelse i den danske
krig mod Tyskland.
Kongen bemyndigedes til at anvende Norges linjetropper og
roflotille til bistand for Danmark, men deltagelsen maatte være
afhængig af, at der blev sluttet en alliance med to eller en af
vestmagterne. Derhos tilføiedes, at det store flertal af det norske folk
ikke ønskede nogen nærmere forbindelse mellem de forenede
riger og Danmark, en udtalelse, der var rettet mod
skandinavismen.
Beslutningen var enstydig med en ikke-deltagelse i krigen.
De ulykkelige begivenheder i Danmark, hvorved det mistede
Holsten, Lauenburg og Slesvig, gav den skandinaviske bevægelse
et ulivssaar, saa den efterhaanden sygnede hen.
Kort efter, den 31te mai 1864, stiftedes i Kristiania «Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
