- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
515

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BYENS FORTID.

515

fuld gang over hele landet; der vedtoges resolutioner i mængde
baade i den ene og den anden retning.

Da kong Karl den 28de mai 1872 erklærede at yille
beholde sine gamle raadgivere trods storthingets mistillidsadresse,
havde han i længere tid været en legemlig brudt mand. Paa
tilbagereisen fra en badekur i Tyskland døde han i Malmø den
18de september 1872 kun 46 aar gammel. Hans broder Oscar II
blev saa konge i Norge og Sverige. Den 5te juni 1873 blev
storthingets beslutning om statholderpostens ophævelse
sanktioneret i norsk statsraad, efterat de svenske statsraader havde
svaret, at statholderposten ikke kunde ophæves uden svensk
samtykke. Men da det ikke gjaldt nogen for Sverige væsentlig
interesse, vilde de finde sig i, at afgjørelsen skede i norsk
statsraad.

Der oprettedes et nyt statsministerembede, til hvilket Stang
udnævntes den 18de juli 1873.

Sanktionsnegtelsen af statsraadssagen i 1872 skulde efter
regjeringens forklaring kun betyde en udsættelse, og da storthinget
var traadt sammen i februar 1873, lovede kongen (Oscar II), at
han vilde tage statsradssagen under omhyggelig og fordomsfri
behandling, men han maatte undersøge, om der ikke samtidig vilde
kræves andre forandringer i grundloven.

Men storthinget fastholdt i en dagsorden af 17de februar
1873 med 66 stemmer mod 42 sin opfatning af stillingen.

18de juli 1872 feiredes Norges tusenaarsfest.

7de oktober 1872 aabnedes Kristiania—Drammensbanen.

1873 udkom Sars’s «Udsigt over den norske Historie».

Ilte april 1874 kom den tredje mellemrigslov istand.

Som fabrikstad og forretningsby fik Krisiania en talrig
arbeiderbefolkning. Allerede i 1875 var der over 25000
mennesker, der maatte henregnes til arbeiderklassen.

Det var i den første halvdel af 70-aarene, at socialismen
første gang blev et samlingsmærke i Kristiania.

Der blev holdt nogle socialistmøder paa Tyveholmen, hvor
en dansk udsending og nogle faa nordmænd optraadte.

Socialismen dukkede senere op i en mere praktisk skikkelse,
og fagforeningsbevægelsen aabnede arbeidernes øine for, at der
indenfor lovens og rettens grændser var mere at opnaa end ved
tomme demonstrationer.

7de september 1875 afsløredes Karl Johans rytterstatue.

Med 74 stemmer mod 35 stemmer blev det private forslag om
statsraadssagens gjennemførelse bifaldt den 25de marts 1874.

Sanktion blev ogsaa denne gang negtet, idet statsraadet
henviste til en fremsat kongelig proposition, hvorefter statsraaderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free