Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
.KRISTIANIA BY.
skulde faa adgang til thingets forhandlinger mod visse garantier
som opløsningsret, begrændset samlingstid for storthinget,
begrændset diæt for storthingsmænd o. s. v.
Paa stortinget 1877 forelaa atter forslag om statsraadernes
deltagelse i forhandlingerne.
Sagens gamle venner stemte for den, saa det private forslag
vedtoges med den store majoritet af 82 stemmer mod 29.
Den kgl. proposition fandt ikke nogensomhelst tilslutning,
men blev enstemmig forkastet.
Den kgl. propositions enstemmige forkastelse er et vidnesbyrd
om den svaghed, som klæbede ved den tids regjering. Der var
intet samarbeide mellem statsmagterne, og der kunde intet bedre
argument anføres for statsraadernes deltagelse i thingets
forhandlinger end denne komplette mangel paa gjensidig forstaaelse.
Stat8raaderne sad i sine departementer og byggede sine forslag
paa de blotte teorier om, hvad de mente var bedst for staten.
Den svarede kanske til statsskikken i Norge i de første aartier
efter 1814. Men det er mærkværdigt, at saa langt ned i tiden
det spørgsmaal ikke er dukket op hos regjeringen, om den havde
nogen magt til at sætte sin mening igjennem. Det var der ikke,
naar den norske regjering ikke evnede at faa en eneste stemme
for sit forslag. Den havde undladt at sikre sig endog sit eget
partis tilslutning. At den heller ikke i 1877 erklærede sig for
overvunden og erkjendte sit nederlag, men atter udvirkede en
sanktionsnegtelse, var et aabent misgreb. Denne negtelse gav et
ypperligt agitationsstof til valgene, og det maatte kunne forudsees,
at det nye storthing i 1880 ikke vilde fravige de tidligere
stor-things holdning i statsraadssagen. Derhos vilde da ved den
3dje gangs uforandrede gjentagelse af beslutningen i
statsraadssagen reises spørgsmaalet om det absolute veto i grundlovssager.
I 1877 foreslog Jaabæk beslutningen i statsraadssagen kundgjort
som lov uden kongens sanktion; han anerkjendte altsaa ikke et
suspensivt veto. Der blev vistnok ikke taget hensyn til forslaget;
men det var et vidnesbyrd om, hvor landet laa. Spørgsmaalet
om det absolute veto stod truende i baggrunden ved de nye
valg, et spørgsmaal, som aldrig burde være reist, men som naar
det først blev reist, maatte føre til en sønderrivende kamp. Den
kunde været undgaaet ved sanktion af statsraadssagen i 1877.
13de marts 1879 holdtes i Kristiania arbeidersamfund et
stormende møde, det saakaldte flagmøde med Bjørnstjerne
Bjørnson og Ernst Sars som hovedtalere. Efterfølgende dage blev der
mindre optøier med pibning for Bjørnstjerne Bjørnson og knuste
ruder hos redaktør H. E. Berner.
I april 1879 udkom Alexander Kiellands «Novelleter»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
