Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
519
absolut veto i grundlovssager, veto i bevilgningssager og det
saakaldte delingsveto, hvorefter regjeringen kunde bruge en given
bevilgning uden at respektere betingelserne.
Det absolute veto i grundlovssager forelaa til behandling for
odelsthingene i 1881 og 1882. Sagen udsattes, forat «nationen
ved nye storthingsvalg skulde have anledning til at udtale sin
mening», eller efter høires mening for ved stortingsvalgene i 1882
at skaffe et flertal, som baade kunde skaffe venstre en majoritet
i odelstbinget og tillade at sammensætte lagthinget af venstremænd.
Den trontale, hvormed kongen sluttede storthinget den 21de
juni 1882, førte et kraftigt sprog, men udæskede venstre paa en
maade, som ikke var meget skikket til at forberede en valgseier
for høire. Den sterke pointering af kongens urokkelige
overbevisning om sin ret til absolut veto var vel skikket til at
udnyttes af regjeringens modstandere og blev ogsaa udnyttet.
Kongens sterke og truende ord opfattede venstrelederne som
«t bekvemt og beleiligt agitationsmiddel. Sverdrup udtalte, at
talen vilde vække til værn om folkets høieste goder, og
storthings-valgene i 1882 viste, at han ikke tog feil; thi det nye storthing
bestod af 83 repræsentanter tilhørende det rene venstre og 31
tilhørende det rene høire.
5te februar 1883 stiftedes storthingets venstreforening, og
der besluttedes indvalgt lutter venstremænd i lagthinget;
protokol-komitéen sammensattes saaledes, at venstre havde majoritet i
samme.
Med 53 mod 32 stemmer bifaldt odelsthinget kl. A3/^ om
morgenen den 23de april 1883 protokolkomitéens indstilling om
Tigsret mod ministeriet Selmer.
Der anlagdes ialt 11 sager mod de 11 statsraadet
Rigsretten traadte sammen den 12te mai 1883 med overførster
O. Lange som præsident; først den Iste april 1884 var den færdig;
den første dom, over statsminister Selmer, faldt den 27de februar;
■derefter fulgte slag i slag dommene over de andre raader. Dommen
lød paa embedsfortabelse for 7 af dem, nemlig for statsminister
Kjerulf, statsraaderne Vogt, Holmboe, Helliesen, Jensen, Munthe og
Bachke. Tre af* dem, der ikke havde deltaget i
sanktions-negteisen i statsraadssagen, idømtes en pengebod.
Der var i den følgende tid stor spænding; høirepressen
opfordrede kongen til at sætte sig ud over dommen, men den lite
marts 1884 bestemte kongen, at Selmer skulde fratræde sit embede,
og kongen bøiede sig saaledes for rigsretsdommen.
Kongen udtalte i sit diktamen af lite marts, at «det er
"vitterligt, at der er grebet ind i rettergangens anordning og
domstolenes sammensætning paa en maade, som strider mod
grundsætningerne for en upartisk retpleie».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
