Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
521
mai i aaret 1905 togede kun et stort og alvorstemt folketog
gjennem byens gater. Professor Nansen holdt festtalen.
Der har været 13 regjeringer siden parlamentarismens
gjennembrud i 1884, da Johan Sverdrup kom til roret. Sverdrups
ministerium blev udnævnt 26de juni 1884 og sad til 2den juli
1889, altsaa i vel fem aar. Saa kom E. Stangs første
ministerium 2den juli 1889 til 6te marts 1891, Steeus første
ministerium 6te marts 1891 til 2den mai 1893, Stangs andet
ministerium 2den mai 1893 til 14de oktober 1895, Hagerups første
ministerium 14de oktober 1895 til 17de februar 1898, Steens andet
ministerium, senere det Blehrske, 17de februar 1898 til 22de oktober
1903, Hagerups andet ministerium 22de oktober 1903 til lite
mars 1905, Michelsens ministerium lite marts 1905 til 23de oktober
1907, Løvlands 23de oktober 1907 til 18de marts 1908, Gunnar
Knudsens første ministerium 18de marts 1908 til 2den februar 1910,
Konows ministerium 2den februar 1910 til 19de februar 1912,
Bratlies ministerium 19de februar 1912 til 29de januar 1913 og
saa Knudsens andet ministerium fra 1913.
Fra dannelsen af ministeriet Sverdrup i 1884 til unionens
opløsning i 1905. I de aar, som fulgte efter rigsretsdommen,
sad det Sverdrupske ministerium ved roret og gjennemførte de
reformer, som stod paa venstres program, saaledes hærordningen
og juryloven. Denne sidste lov om rettergangsmaaden i
straffesager (juryloven) er af Iste juli 1887.
Dannelsen af det Sverdrupske ministerium var i
virkeligheden en kapitulation fra kongedømmets side.
Man haabede, at regjering og storthing for fremtiden vilde
komme til at arbeide i bedste forstaaelse, og valget til det
paa-følgende storthing i 1885 syntes at bestyrke dette haab. Man gik
til valg paa tillid til ministeriet Johan Sverdrup, og storthingene
for aarene 1886—88 kom til at tælle 82 venstremænd mod
31 høiremænd.
Det store venstreparti var imidlertid sammensat af mange
grupper, der vistnok var enige i sin opfatning af ministeriet
Selmers politik, men som forøvrigt ikke trak sammen; der var
den gamle bondeopposition, Jaabæks sparegruppe, et vestlandsk
kirkeligt reformparti, maalstræverne o. s. v., og det var da ikke
mærkværdigt, at partiet splittedes.
Det var spørgsmaalet om digtergage for Alexander Kielland, som
blev begyndelsen til sprængningen af det før saa enige venstreparti.
Jakob Sverdrups forslag om menighedsraad og
menighedsmøder vakte imidlertid den største strid og ledede til statsraaderne
Astrups, Arctanders, Blix’s og Kildals afgang den 17de februar
1888 og til sprængningen af storthingets venstreforening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
