Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
.KRISTIANIA BY.
ling i statsraad. Den 2den mai 1893 dannedes da det andet Stangske
ministerium (2den mai 1893 til 14de oktober 1895).
I sin erklæring i storthinget udtalte den nye regjering, at
kongen havde forsøgt paa at *faa en regjering, hvis opfatning faldt
sammen med storthingets flertals, men det var ikke lykkedes.
Forat kongen ikke skulde staa uden raadgivere og landet uden
regjering, havde den Stangske regjering efterkommet kongens
opfordring.
Det rene venstres presse kastede sig over det nye
ministerium. Dette ministerium, hed det, var ikke blot dannet i strid
med parlamentarismens grundsætninger, men det var øiensynlig
dannet med den opgave for øie at hjælpe kongen og Sverige til
at hindre fuldbyrdelsen af en storthingsbeslutning.
Den 21de juni 1893 bifaldt odelsthinget mod 34 stemmer,
og 3dje juli næstefter bifaldt lagthinget med 17 mod 11 stemmer
forslag til lov om unionsmærkets fjernelse af det norske
bandels-flag. Lovbeslutningen blev negtet sanktion.
Bevilgningsnegtelser eller afknapninger i de af regjeringen
begjærede summer, særlig paa det militære omraade, blev
oppositionens hyppig brugte vaaben mod ministeriet.
Udover høsten 1894 foregik valg til et nyt storthing (for
aarene 1895—1897). Udfaldet blev ogsaa dennegang en seier for
det rene venstre, men langtfra en saa afgjort som ved de forrige
valg i 1891. Det blev 59 venstre mod 55 høire.
Ministeriet Stang indgav afskedsansøgning 31te januar 1894,
men flk den foreløbig ikke bevilget.
Stemningen i Sverige blev mere og mere uvillig.
Ministerchefen Boström lod i juni 1895 grev Lewenhaupt afløse som
udenrigsminister af grev Douglas, og kongen og kronprinsen deltog
i forhandlinger i «sekreta utskottet». I den svenske presse førtes
et heftigt sprog. Der taltes om at falde tilbage paa
Kieler-traktaten; noksaa aabenlyst drøftedes muligheden af militære
foranstaltninger mod Norge, og der er neppe tvil om, at den
svenske generalstab havde sine planer færdige for den militære
promenade til Norge. Rigsdagen forhøiede kreditiverne.
Der kan være tvil om, hvor meget alvor der laa bag de
svenske demonstrationer. At disse i første række skyldtes det
parti, som kaldtes det storsvenske, er vistnok tilfældet.
Den svenske plan gik, efter hvad der blev sagt og efter
hvad der er grund til at tro, ud paa, at man skulde ved et coup
de main sætte sig i besiddelse af Kristiania, hvor de største
forraad af vaaben, ammunition m. v. fandtes samlet.
Det kan vistnok være et spørgsmaal, om denne krigs- eller
overfaldsplan var saa let realisabel, som mange synes at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
