Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS FORTID.
537
agtede at nedlægge sin myndighed i storthingets haand, sendte
han 7de juni to telegrammer, et til regjeringschefen og et til
storthingets præsident, hvori han protesterede. Ved efterretningen
om sin egen afsættelse og opløsningen af unionen med Sverige
sendte han et nyt telegram af 8de juni, som gik ud paa, at han
ikke anerkjendte «de revolutionære skridt, som storthinget med
krænkelse af grundlov og rigsakt og i oprør mod sin konge
desværre har foretaget».
Nogle dage senere (10de juni) sendte han storthingets
præsident og gjennem ham storthinget og hele det norske folk svar
paa den norske regjerings og storthingets skrivelser og beslutninger.
Storthinget vedtog den 19de juni en skrivelse rettet til
kongen og gjennem ham til «Sveriges rigsdag og Sveriges folk»,
hvori der for en stor del fremholdtes de samme synsmaader, som
blev gjort gjældende i adressen med Bernadottetilbudet.
I Sverige hørte hyldningstog til kongen saa at sige til dagens
orden.
En overordentlig rigsdag traadte sammen i Stockholm
20de juni.
I den kongelige proposition for rigsdagen hed det, at Sverige,
før det for sin del medvirkede til unionens opløsning, krævede
en afvikling mellem de to lande. Der foresloges, at rigsdagen
maatte tillade, at kongen forhandlede med det norske storthing
om og traf et betinget opgjør af de sager, som ved en opløsning
af unionen maatte findes paakrævet.
Denne proposition vakte stor uvilje i den svenske pressç,
og den fik heller ikke nogen gunstig modtagelse i rigsdagen.
At bruge vaaben mod de oprørske nordmænd stemte ikke
med kong Oscars natur, som altid havde været mere en ordets
end en handlingens mand, og han var nu gammel og sygelig.
Medlemmerne af det Ramstedtske ministerium var lidet tilbøielige
til at indlade sig paa eventyr, hvorved statens vel sattes paa
spil. Disse fredelige tendenser fik vistnok støtte ved
kjend-skabet til stemningen hos Europas ledende statsmænd. Det heder,
at særlig den engelske gesandt i Stockholm skal have arbeidet
for et fredeligt opgjør med Norge.
Sverige var derhos ikke forberedt paa en krigersk politik; det
skortede paa ammunition og forraad, og det hed, at Sverige trods
sit større militærbudget dengang var daarligere rustet end Norge.
En stor del af den svenske presse udtalte sig voldsomt imod
regjeringens forslag om et opgjør.
Rigsdagen nedsatte et særskilt utskott, som bestod af 24
medlemmer af alle partier med Chr. Lundeberg, den senere
førsteminister, som formand.
I dagene umiddelbart efter at denne komité var nedsat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
