Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
POLITI OG FÆNGSLEH.
15
1822 blev der oprettet eti arbeidsanstalt med en ordnet, tvungen
virksombed for anstaltens regning og et udsalg af fabrikaterne,
som væsentlig bested i haandverksgjenstande. For dette arbeide
fik slaverne en vis betaling pr. stykke.
Sin mad og drikke udenfor brødet kunde de i gamle dage
kjøbe hos marketentere, som derhos havde lov til at skjænke
hver slave en dram om dagen. Men mod denne
brændevinsud-skjænkning blev der før 1822 nedlagt et strengt forbud, som dog
ofte blev overtraadt.
Slavedragten var oprindelig af ensfarvet graat vadmel, men
for at gjøre den mere kjendelig og hindre rømning, blev der i
1760-aarene bestemt, at det ene bukseben skulde være brunt,
det andet rødt, og trøien brun med røde ærmer. Senere blev
den brune farve i dragten forandret til graa, og efter 1814 fik
slaverne en knæsid kofte af hvidt vadmel med graa ærmer og
tinknapper, vest, hvori den ene forside var hvid, den anden graa
og bukser med et graat og et hvidt ben.
Alle slaver skulde, hvis de ikke var syge eller benaadet
derfor, bære jern, hvilke de havde paa sig baade nat og dag. De
tyngste fangejern veiede (i 1840) 31’/s kg.
I Fredrik IV’s tid blev en myntmester fra Kongsberg
indsat, og lederen af bondeurolighederne, Kristian Lofthus, døde der
i 1791.
Af de forbrydere, som har siddet i slaveriet paa Akershus,
er Ole Høiland den mest bekjendte. Haus mange, mærkelige
rømninger stillede ham i et rent eventyrligt skjær.
Sit mesterstykke som tyv udførte han natten efter
nytaars-dag 1835, da han gjorde indbrud i Norges banks kjelder og
stjal 64 000 spd. (256 000 kr.) i pengesedler, som han skjulte
paa forskjellige steder i nærheden af Kristiania.
For at forebygge en ny rømning blev der lavet et sterkt
fangebur for ham i et gammelt krudttaarn paa den indre del af
fæstningen, hvor han blev indespærret og lænket til en
jernbe-slaaet træblok. Udgangen fra taarnet var stængt med to
jerndøre, og udenfor stod en skildvagt paa post. Under markedet
blev han her i buret forevist for publikum, «for at denne farlige
forbryder kunde blive des bedre kjendt». Men en høstmorgen
4 aar efter havde han gravet sig ud tvers igjennem de massive
grundmure og rømte.
Nu var han løs i 3 aar, men høsten 1842 blev han igjen
grebet og sat i ensom celle paa Akershus fæstning, hvor han
gjorde flere nye forsøg paa at rømme. Da disse mislykkedes,
hængte han sig tilslut i fængslet i december 1848.
I de øvre etager af Akershus slot var enkelte kamre,
som leilighedsvis benyttedes til «statsfængsel» for personer af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
