Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNIKATIONER
Selv (le storre veie kunde dog kun kjøres med vogn paa
kortere strækninger. Det var derfor almindeligt at gaa eller ride,
og af rideveie og stier fandtes der naturligvis mange.
Lige til et godt stykke ind i det 19de aarhundrede havde
veiene været i en ynkelig forfatuing, selv de store
gjennemgangs-linjer. Først i 1789 var der blevet en sammenhængende kjørevei
mellem Kristiania og Trondhjem over Dovre, men den var paa
mange steder næsten ufremkommelig. Noget senere blev der en
slags kjørevei mellem Kristiania og Stavanger, afbrudt imidlertid
af fjorde og elve, hvorover der maatte færges, og med fæle kiever,
hvor der ikke kunde kjøres, og hvor der var saa steilt, at endnu
i 20-aarene af det 19de aarhundrede «kløvhestene styrtede baglængs,
naar de gik opover bakke, og stupte kolbøtte, naar de gik
nedover, hvis man ikke stottede dem ved at holde dem i halen».
Ikke for i 1804 var den bergenske hovedvei mellem Kristiania
og Lærdalsøren blevet fremkommelig med kjøretøi i sin hele
længde.
I 1824 udkom en ny veilov. Efter 1826 blev der arbeidet
ivrig, dog mest efter gammelt system. Selv nye veie havde svære
stigninger, ikke sjelden indtil 1 paa 5; paa de ældre veie traf
man hyppig endnu større stigninger, indtil 1 paa 3.
Lige indpaa hovedstaden gik veien i en svær bakke over
Ekeberg. Denne omlagdes ikke før i begyndelsen af 50-aarene.
Over Glommen maatte der færges. Veien om Kongsvinger til
Sverige var bakket og stenet eller med dyb, løs sand og afbrødes
af fire aabne sund, hvor man tildels maatte slæbes over paa
«elendige tommerflaader» ; det var denne vei, kongen regelmæssig
benyttede, naar han besøgte Norge.
Nutiden har neppe nogen ret forestilling om, hvor fjernt
Norge laa ned til henimod midten af det 19de aarhundrede, og
hvor fjerne landets forskjellige egne var fra hinanden ; landet var
i sin helhed forholdsvis lidet kjendt, laa som i en udkant af
verden.
I selve byen var der daarlig brolægning, saa man i det 18de
aarhundrede kun nødig kjørte i vogu paa byens gater, uden ved
brylluper, baruedaab og begravelser, og da i svære karosser.
Af saadanne vogne var der i 1743 i Kristiania 27 stykker;
desuden var der 8 ehaiser med «halvdæk» samt 1 — en —
hyrevogn og 1 portechaise, tilhørende generalløitnant Rømelings enke.
Antallet af karioler var i 1743 64, og der var 187 heste
og adskillige slæder. Hos byens vognmænd var det vanskeligt at
faa skyds. Der var, som nævnt, kun én hyrevogn i 1743.
I aarhundredets anden halvdel tiltog antallet af heste og
vogne med den stigende velstand, luksus og selskabelighed.
Professor Wilse beretter, at han paa en reise fra Kristiania til Eid^-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
