Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 2
KRISTIANIA KY.
løber banen ind i byen ved Vestbanestationen i nærheden af
Akershus fæstning.
Nordbanen, som optager Bergensbanen og Valdresbanen, forer
gjennem Hakedaleu langs Nordmarkens vakre sjøer og vasdrag
gjennem skogrige trakter. Ved Harestuvatn svinger banen over
Hakedalselven først gjennem skog, siden paa flad dalbund forbi
Hakedal kirke og Glitre sanatorium for tuberkuløse til Nitedal
station. Ved Sandermosen nærmer man sig Maridalsvatn, hvor
banen er sprængt ind i fjeldet langs vandet. Der er fra banen
god udsigt over det vakre vand. Ved Kjelsaas station ved
Mari-dalsvatns sydende nærmer man sig byens grændser. Banen fører
forbi Nydalens fabriker til Grefsen stationhvorfra der ogsaa
gaar sporvei til Kristiania.
Hovedbanen, der er en privatbane, forener sig med
Kongs-vingerbanen ved Lillestrøm station, hvorfra der er dobbelt spor
til Kristiania. Lillestrøm ligger nær indsjøen Øierens nordligste
ende og er et vigtigt knudepunkt i jernbanenettet. Ved næste
station. Strømmen, ligger fabriker og ligesaa ved Grorud station.
Ved Alnabru station bøier et sidespor af til Nordbanen ved Grefsen.
Bryn er den sidste station før Kristiania. Her er fyrstikfabriker
og andre fabriker. Fra Bryn gaar linjen temmelig bråt nedover
under Ekeberg til Østbanestationen.
Siden den første jernbane aabnedes i 1854, er færdselen og
transporten af gods tiltaget sterkt i Kristiania. De fleste af de
baner, som er bygget, staar direkte eller indirekte i forbindelse
med Kristiania og bidrager til at øge færdselen, ligesom
vandmængden i et vasdrag oges ved nedslagsdistriktets størrelse.
Bygningen af de mange jernbaner er en af de vigtigste aarsager
til byens vækst i folkemængde og velstand. En kort oversigt
over tiden for aabningen af de baner, der staar i forbindelse med
Kristiania, hidsættes.
Regjeringen nedsatte den 16de juli 1845 en kommission om
et kommunikationsanlæg mellem Kristiania, Øiereu og Mjøsen.
Den britiske generalkonsul i Norge, John Rice Crowe, ansøgte
om koncession paa anlæg af en jernvei mellem Kristiania, Øieren
og Mjøsen.
Konsul Crowe formaaede under sit ophold i London at
faa ingeniør H. Stephenson til at interessere sig for dette
foretagende.
1 september 1846 kom Stephenson til Kristiania og paatog
sig at tilendebringe undersøgelserne, saaledes at udgifterne deltes
lige mellem den norske statskasse og de britiske borgere, som
han repræsenterede.
Stephenson beregnede anlægskapitalen for jernveien til
1 800 000 speciedaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
