- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
43

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KOMML’NIKAI IONER

43

hast, og anlægget af Holmenkolbanen og Smedstadbanen har havt
samme virkning.

Disse villaforstæder omkring Kristiania er afhængige af
gode forbindelser med byen og særlig med dens centrum.
Sporvognene gjennem byens gater vil paa de lange afstande ikke
kunne tilfredsstille denslags trafik; den maa ske ved banelinjer,
som anlægges uafhængig af gatetrafiken, og som skaffer en hurtig
befordring til og fra byens centrale dele. Holmenkolbanen og
dens forlængelse ved Undergrundsbanen ind til byens centrum
er et bevis for, at i længden er en brudt eller langsom forbindelse
mellem villaforstæderne og byen uholdbar.

Langs statsbanelinjerne har villabebyggelsen udviklet sig,
tiltrods for de ufuldkomne forbindelser, og har fremdrevet
beslutningen om Drammensbanens omlægning ligesom anlæg af
dobbelt spor mellem Kristiania og Ljan.

Der er fremdeles store strøg omkring Kristiania, som kun
venter paa kommunikationer for at udvikle sig til villastrøg,
saasom hele Aker mellem Holmenkolbanen og Sagene, endvidere
strøget mellem Grefsen og Alna samt hele Ekebergplateauet,
altsammen høit- og fritliggende strøg i umiddelbar forbindelse med
store skogstrækninger, egnet for udflugter baade sommer og vinter.

Droscher og automobiler. Der var endnu i det 19de
aarhundrede et vognmandslaug, som i 1837 bestod af 4 vognmænd,
antagne af magistraten. Lauget havde paataget sig
skydsbefor-dringen fra byen og oppebar som godtgjørelse herfor
forpagtningsafgiften af de saakaldte vognmandsløkker (Vallestykket,
Voldeløkken, Præsteløkken, Bøhmsløkken, Stensløkken og Mæglerløkken .
der tilsammen udgjorde ca. 122 maal. Ved siden af denne
godtgjørelse var de tilstaaet eneret ogsaa til personbefordring inden
byens grændser efter takster (der fandtes satser for alleslags ture:
til barnedaab, bryllup, bal, begravelser, «en enkelt visittur i byen
med kareth» o. 1.). Taksterne var approberet ved forskjellige
kongelige resolutioner. Lauget holdt tilsammen 50 heste, men
stod ikke paa torve; man maatte henvende sig til vognmændene
i deres hjem. Den med lauget bestaaende kontrakt om
skvds-befordringen blev opsagt fra 1ste juli 1840, fra hvilken tid
skydsen overtoges af et andet samlag af vognmænd uden anden
godtgjørelse end den derfor lovbestemte betaling. Hermed
bortfaldt saavel privilegiet paa personbefordring inden byen som ogsaa
forpligtelsen til at rette sig efter de fastsatte takster.

Efterat vognmændene i begyndelsen af 1850-aarene havde
taget plads paa byens torve, opstod der spørgsmaal om paany
at regulere kjøretaksterne. Formandskabet fandt det i 1853 mindre
rigtigt at lægge et saadant baand paa den frie konkurrance.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free