Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
KRISTIANIA BY.
Fra late jannar 1872 blev den nedsat til 3 sk. (10 øre) pr.
15 gr., og fra 2den oktober 1907 er vægtsatsen forhøiettil 20 gr.
Paa den tid, da veiene var saa daarlige, at posten ikke
kunde befordres i vogn, var den ikke meget omfangsrig.
Indholdet bestod væsentlig i breve; aviser var sjelnere i de dage.
Postvæsenet befordrede længe kun almindelige breve og
værdibreve. Først i det 19de aarhundrede overtog det
regelmæssig befordring af aviser, pakker m. v.
Postforbindelsen mellem Kristiania og udlandet og indlandet
blev i aarene 1850—70 betydelig forbedret.
Trykningen af Norges første frimærke, et 4-skillingsmærke,
blev ved kontrakt af 20de juni 1854 overdraget til mekaniker
Zarbell. Tegningen var leveret af O. Irgens.
Trykningen udførtes i Wulfsbergs bogtrykkeri i Kristiania.
Ialt forfærdigedes 2 018200 stk. Og den 1ste oktober 1854
begyndte uddelingen til landets postkontorer og postekspeditioner.
Regjeringen søgte ved sin indstilling at forklare fordelene
ved frimærkerne, og skjønt nu alle ved, at frimærker er gode og
nyttige, kan det være lærerigt at læse regjeringens forklaring.
Fordelene var for postekspeditionen den, at ekspeditionen
lettedes, idet den postbetjent, til hvem brevet leveredes, ikke
behøvede at modtage og tælle penge. Regnskabsrevisionen blev
lettere, og det tab, som postkassen led derved, at ubetalte breve
ikke blev indløste, formindskedes. I)e udenrigske breve blev dog
ikke berørt af indretningen med frimærker.
For de korresponderende medførte frimærker den
bekvemmelighed, at de kunde betale til postvæsenet i sit hjem uden at
behøve at give penge til noget bud, og de havde ikke ulejlighed
med at skaffe fornoden skillemynt. En særlig bekvemmelighed
baade for postadministratiouen og de korresponderende var brugen
af frimærker, naar breve kunde lægges i brevkasser ved
postkontorer eller paa mere befærdede steder, dampskibe o. s. v.
Med helt let hjerte tog regjeringen dog ikke dette skridt.
Den var forberedt paa kritik, især fra landdistrikterne, hvor
frimærker ikke antoges at ville blive saa bekvemme som i de
fremmede lande. Imidlertid antog regjeringsindstillingen
fortrøstningsfuldt, at almenheden blev gunstig stemt for frimærker, naar de
blev mere vant til dem, og at denne indretning ogsaa her i
riget vilde betragtes som et gode, om de end ikke kom til at
erkjendes som saadant i saa vid en kreds som i de fleste andre
lande.
Med udvidelse af dampskibsfarten fra 1820-aarene og senere
efter anlægget af jernbaner i 1854 er det selvsagt, at
postforbindelserne lettedes, og korrespondancen tiltog.
Baade de udenlandske og indenlandske postruter er øget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
