Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYENS INGENIØRARBEIDER.
91
Der var endel broer og brygger, som borgerskabet skulde
vedligeholde. De fleste af disse var af træ og var ofte i ustand.
I 1702 faldt et par broer sammen. Vaterlands bro var
brøstfældig og maatte istandsættes.
V’ed et større anlæg, som oparbeidelsen af et torv eller et
længere veistykke, skulde alle borgere bidrage dertil enten med
penge eller naturalydelser efter udligning.
I de stensatte eller brolagte gater gik der, som før omtalt, aabne
rendestene i midten, med heldning fra begge sider, hvilket gjorde
kjørselen besværlig, og det var vanskeligt at komme tørskoet over
gat>ui; der faudtes ikke rendestensbretter. Brolægningsmateriale!
bestod af kampestene. Langs husene løb et tildels med flade heller
forsynet fortaug. Fortaugene var ofte belemret med karnapper,
bislag, vandposter, langt fremspringende kjelderhalse og trapper.
Regnvandet fra tagene kom ud gjennem lange bliktuder,
ofte i form af et opspilet dragehoved, og overskyllede dem, som
gik forbi. Paraplyer var endnu midt i det 18de aarhundrede
saagodtsom ukjendte i Kristiania.
I 1778 skrev stiftamtmand Levetzau til kongen, at gåterne
var slet brolagte; man kunde vanskelig komme frem.
I 1780—90-aarene blev ialfald byens hovedgater stenbrolagt,
og fortaugene indfattedes her med bjelker og belagdes med flade
skiferstene. Paa enkelte steder forsynedes de ogsaa med afvisere
af træ eller marmor. Byens rendestene var, efter professor
E. D. Clarke, i 1799 som stillestaaende kloaker, hvori man fra
husene kastede alskens smuds, baade fast og flydende. Det tog
lang tid, inden tilstanden blev nogenlunde tilfredsstillende. Endnu
i 1814 gik rendestenene midt i alle gater undtagen Storgaten,
og endnu i 1830 laa de som oftest midt i gaten. Med
brolægningen var det fremdeles langt ned i det 19de aarhundrede i
det hele taget daarlig bevendt.
Smalgangen paa Grønland har endnu i 1917 rendesten midt
i gaten.
Byens veiarbeider udførtes efter veiloven af 28de juli 1824
af byens huseiere. Af bykassen blev kun bevilget til anskaffelse
af materialer, mest pnksten, hvoraf forbruget udgjorde mellem
8* og 900 m.3
Veiarbeidet kunde ordnes med penge, som indbetaltes paa
veiinspektørens kontor, en udvei som blev meget benyttet.
Tilsynet med arbeiderne fortes af veiinspektøren, der var
ombudsmand.
Det var en tungvindt ordning, og veiinspektørens ombud var
meget besværligt. Pligtarbejde ophørte i 1852.
Veiloven af 5te september 1857 bestemte, at udgifterne til
veivæsenet skulde udredes af bykassen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
