Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
KRISTIANIA BY.
Forlangenes brolægning paahvilede efter politianordningen
af 1745 huseierne, hver udenfor sin gaard.
Nogle fortang var brolagte med Hade heller, medens andre
var stensatte med kampesten. I 1843 blev det vedtaget, at
kommunen skulde overtage brolægning af fortaugene.
I firtiaarene begyndte man til kjørebanernes brolægning
enkelte steder at anvende huggen grønsten, som blev brudt i de
grønstensgange, som optræder talrig i selve byen og dens omegn.
Den bugne sten anvendtes fra denne tid i gatens midtparti, 4.4
m. bredde; siderne brolagdes som før med kampesten.
I de ældste bydele var gåterne allerede efter anlægsplanen
i regelen 12.7 m. brede, og gåterne her var tidlig brolagte, men
kun med kampesten.
Veiene udenfor de ældste bydele benævntes veie, i
modsætning til den egentlige bys brolagte gater. Man skjelnede
mellem hoved- og bygdeveie. I 1847 opførtes som hovedveie kun
veien til Drammen indtil bygrændsen ved Skillebæk,
Storthings-gaten fra Præstegaten samt Storgaten mellem Brogaten og
Nybroen. Der byggedes ikke noget fast veilegeme paa de ældre
veie, over hvilke der førtes hyppige klagemaal. Pukstenen blev
kjørt frem paa vinterføret og lagt i hauger langs veikantene,
om vaaren og udover sommeren blev den lagt ud paa veiene.
Da veiene manglede tilstrækkeligt fundament, blev pukstenen ved
trafiken kjørt ned i grunden, og tilstanden blev efter faa aars
forløb ligesaa slet som før.
I 1853 blev kjøbt en mindre vei valse, og i 1864 var der
tre større hestevalser. Fra 1874 bevilgedes til dampveivalser.
I 1874 blev der givet den første bevilgning til en stentygger.
Da sporveien kom i syttiaarene, blev det nødvendigt at
brolægge de gater, hvorigjennem sporveien blev lagt, og i de
tidligere brolagte gater maatte kampestenen paa siderne ombyttes
med huggen sten. Frä begyndelsen af syttiaarene, da grønsten
ikke mere var saa let at faa, brugtes huggen granit; senere blev
ogsaa, f eks. i Kirkebakken, anvendt sandsten.
Fortaugene brolagdes gjerne med flade heller fra Hardanger.
Henimod midten af femtiaarene gik man over til anvendelse af
Ringeriksheller. Først i 1865 begyndte man at brolægge med en
eller flere rader 42 eller 30 cui. brede granitheller.
I 1880-aarene blev der p .a forskjellige steder anbragt
asfalterede fortauge, bekostede af huseierne.
Fra 1886 begyndte kommunen at asfaltere fortaugene. naar
de sknlde omlægges. Fortaugenes indramning med bordursteu
begyndte allerede fra 1853.
Ved byens udvidelse i 1878 overtog kommunen som oftere
nævnt paa en gang alle de store forstæder: Bagerengen, Vaaler-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
