Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 ti
KRISTIANIA RY.
I 1866 flyttedes arkivet fra fæstningen til den nye
Stor-thingsbygning, men efterat Norges bank havde faaet en ny
bygning, flyttede rigsarkivet ind i den gamle bygning paa
Bankpladsen (bind I, pag. 50).
Den militære høiskole blev oprettet, da man efter adskillelsen
fra Danmark savnede en uddannelsesanstalt for ingeniør- og
artilleriofficerer. Plan for høiskolen approberedes ved kgl. resi. af
12te oktober 1816. Skolen var 2-aarig.
Den begj’ndte vaaren 1817 og kaldtes «Den høiere
undervisningsanstalt». Efter 4 aars forløb blev denne anstalt overført
til krigsskolen som en høiere afdeling, og til denne fik nu ogsaa
officerer af andre vaaben adgang.
Den militære høiskole er næst efter universitetet den ældste
høiskole i landet. Den har havt betydning foruden den rent
militære. Indtil 1870 var den den eneste anstalt i landet for
høiere teknisk uddannelse. Størsteparten af de ingeniører, som
i det 19de aarhundrede grundlagde landets vei- og
jernbanebygning, var uddannet ved høiskolen.
Norges geografiske opmaaling var oprindelig et lidet,
udelukkende militær-politisk foretagende. General H. v. Huth (født 1712.
død 1806 i en alder af 94 aar) fik i 1773 anvist 1 500 rdlr. aar
lig til et militærkart over grændsen mod Sverige fra
Enninge-dalen til Stene skanse i Værdalen. Kontoret for disse
kartarbejder blev kaldt «Norges militære opmaaling» og flk sin instruks
14de december 1773.
Der var dengang ikke tale om at trykke karterne, saa de
kom ikke i handelen.
Før Norges geografiske opmaaling begyndte, var der en del
ældre karter, saaledes fogderikarter fra omkring aar 1700,
udar-beidet af fogderne efter offentligt paalæg. Efter disse karter
tegnede IVangensteen sit Norgeskart af 1765. Den saakaldte
Forst-kommission under brødrene v. Langen udarbeidede karter over
større dele af landet efter fogderikarterne. Omtrent samtidig,
eller omkring midten af det 18de aarhundrede, blev der optaget
detaljkarter langs grændsen mod Sverige.
Efter disse kartarbeider udarbeidede C. J. Pontoppidan sit i
1785 udgivne Norgeskart, der længe var det vigtigste kart
over Norge.
Kartlægningen støttede sig fra 1779 til maalte grundlinjer
og trigonometriske punkter og begyndte i det østenfjeldske Norge.
1 1785 bestemtes, at den norske kj-st fra Halteno til
Fredrikshald skulde opmaales for at faa gode sjokarter.
Norges militære opmaaling skulde udføre den egentlige kyst
maaling. Arbeidet begyndte i 1785, og fuldførtes allerede i 1800.
I 1802 blev der optaget specialkart over Kristianiafjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
