Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
KRISTIANIA BY.
mere af banken, end denne godt kunde klare. I 1773 overtoges
banken for statskassens regning.
Vicestatholder Benzon omtalte i en skrivelse til rentekammeret
2den oktober 1751, at kjobmændene i Kristiania sædvanlig blev
betalt med fremmed mynt, særlig engelsk guldmynt, hvorfor de
ikke var istand til hurtig nok at skaffe danske penge til at
tilfredsstille sine egne kreditorer. Det tor vel antages, at de norske
kjøbmænd ikke har skjøttet om at bortbytte sin gode engelske
guldmynt mod det danske papir, hvis værdi stadig sank, fordi
kjøbenhavnerbanken under de finansielle vanskeligheder, som
mødte staten under Fredrik Vs regjering (1746—66),
efterhaanden blev tvunget til at udstede en aldeles uforholdsvis
masse sedler. De rige kjøbmænd, som helst tog sine varer fra
Englaud, har sikkert fundet det mest regningssvarende at beholde
den udenlandske guldmynt hos sig selv, og dette har rimeligvis
været en af grundene til den herskende pengemangel.
Vicestatholder Benzon foreslog derfor, at der skulde aabnes
adgang for de forretningsdrivende til at faa den udenlandske
guld- og sølvmynt ombyttet paa Kongsberg til «courante ducater
og grov courant»; men denne udvei synes ikke at være blevet
benyttet. Ialfald fandt regjeringen det i 1758 nødvendig at
tillade, at engelske guineer og kroner (crowns) indtil videre skulde
modtages i kongens kasser efter en kurs af 5 rdlr. for en guine
og 1 rdlr. 24 sk. kurant for kronen.
Den rigeste klasse i landet kom kommercielt næsten til at
tilhøre et andet rige, og kun en vel funderet norsk bank vilde
have kunnet afhjælpe dette. Regjeringen kunde ikke vente,
at de norske forretningsdrivende i større udstrækning skulde
udveksle sin guldmynt mod sedler, som sank i kurs.
Behovet for en indenlandsk norsk bank føltes sterkere og sterkere i
Norge.
I 1760 besluttedes en større udvidelse af den kjøbenhavnske
bank, og indbydelser til at tegne aktier udgik ogsaa til
nordmændene. De større forretningsdrivende i Kristiania og
Drammen fandt nu øieblikket at være kommet til at optage arbeidet
for oprettelsen af en norsk bank og overdrog det til de anseede
handelshuse Christian Ancher, Collett ct Leuch at indlede
underhandlinger med regjeringen derom. I juni 1760 indgav disse
et andragende til kongen om oprettelse af en filial af den danske
bank i Norge, eller, som det i datidens sprogbrug kaldtes, en
«Auxiliær og Neben-Bauque». Ansøgerne fremhævede sterkt
nødvendigheden af at afhjælpe den i Norge herskende pengemangel,
som bevirkede, at man saa sig nødt til at afhænde landets
vigtigste produkter til underpris.
Bankstyrelsen, til hvem forslaget blev oversendt, erklærede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
