- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
155

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PENGEINSTITUTER.

155

sig villig til at medvirke til dets realisation og tilbød at deponere
en dobbelt saa stor sum som den, nordmændene tog aktier for,
i den paatænkte bankafdeling i Kristiania.

Der blev inden 3dje oktober 17(31 tegnet aktier for 280 000
rdlr., skjønt man endnu ikke bavde nogensomhelst sikkerhed for,
at den paatænkte bank vilde blive ordnet paa en betryggende
maade.

Bankbestyrelsen meddelte imidlertid i 1761, at den sum,
den agtede at lade tilflyde filialen i Norge, udelukkende skulde
bestaa i bankosedler, deriblandt ogsaa sedler paa 10 og 1
rigsdaler, som banken i dette øiemed vilde lade forfærdige,
formenende, at de en-rdlr.-sedler kan i Norge roullere som
courant».

En bankafdeling i Norge uden noget grundfond af myntede
penge eller penges værdi var selvfølgelig værre end ingen bank
og kunde ikke antages. At den danske bankstyrelse ikke
forstod- eller vilde forstaa dette, tyder paa, at den ikke har skjøttet
stort om en norsk banks oprettelse.

I 1770 androg borgerskabet i Kristiania og Drammen om,
at der maatte oprettes en nationalbank ved frivillig subskription
med et fond paa 500 000 rdlr. kurant sølv, hvoraf foreløbig 25
pct. skulde betales. Banken skulde have ret til at udstede 3
rdlr. sedler for hver rdlr. sølv, der havdes i kasse, og være
forpligtet til stedse paa anfordring at indløse sine sedler med sølv,
en forpligtelse, hvorfor Kjøbenhavnerbanken dengang allerede i
13 aar havde været fritaget. Det var kun en tilladelse, man
forlangte, til med egne kræfter at reise banken.

Men bankdirektørerne erklærede sig i 1771 tnod oprettelsen
af en bank i Norge, og sagen faldt hen.

Kristiania og Drammens handelsstand kom 1772 paany med
forestillinger om en norsk bank, men ogsaa dette forsøg paa ad
officiel vei at skaffe Norge en bank strandede ligesom et senere
forslag.

Norge havde i tiden før 1800 paa grund af sin fordelagtige
skibsfart og handel betingelser for et vel funderet pengevæsen,
og dette bidrog adskilligt til at forbedre kursen paa Kjøbenhavns
børs, hvor dets veksler paa udlandet, og særlig da paa England,
forhandledes. Regjeringens mange og store seddelemissioner
trykkede stadig kursen lavere ned til skade for den norske kredit
i udlandet. 1 Kjøbenhavn omsattes alle Kristianias værdipapirer.
De tratter, som Kristianias kjøbmænd havde at afgive til England,
forhandledes paa Kjøbenhavns børs.

Handelsstanden var for 1814 helt given de kjøbenhavnske
pengemænd i vold, og disse støttede ikke sine kunder i trange
tider. Fællesregjeringen turde ikke støde Kjøbenhavns penge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free