- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
159

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PENGEINSTITUTER.

159

saa ved kongelig knndgjørelse af 23de september 1816 anordnet
oprettelse af en bank ved tvungne indskud i rede sølv, som
skulde udlignes paa formuen og udredes inden udgangen af
august 1817. Paa grundlag af disse midler, som samtidig skulde
være baade grundfond og metallisk kasse, fik banken ret til at
udstede sedler for det dobbelte beløb, men forpligtelsen til at
indløse sedler med sølv skulde først indtræde med aaret 1819.

I 1817 lykkedes det ikke at faa inddrevet stort mere end
halvparten af den fastsatte sum. Det blev nødvendig at bevilge
yderligere henstand med indskuddene, søge nye ndveie til at
bringe bankens grundfond op til den fastsatte størrelse m. v.

Foruden mynt og metal blev der ogsaa indleveret’ adskillige
sølvgjenstande, kar, skeer, smykker o. s. v.

Der blev lagt for dagen stor offervillighed fra mange sider.
Men paa sine steder mødte inddrivelserne uvilje og modstand.
Der lød klager fra mange kanter. Tildels havde inddrivelsen
givet anledning til uro og gjæring og skabt bitterhed og mismod.
Dertil kom, at de stillede forventninger blev skuffet.

Den plan, der i 1816 var lagt for bankens virksomhed, blev
ikke overholdt. Skjønt banken forholdsvis snart vilde have
havt midler til at indlose sine sedler til pari kurs, bestemtes i
loven af 13de august 1818, at • forpligtelsen for banken til at
veksle sine sedler med solv stilledes i bero. Denne bestemmelse
bragte atter usikkerhed i pengevæsenet.

Man havde paalagt den haardt beskattede nation at skaffe
tilveie et sølvfond paa 2 millioner spd. i haab om allerede i 1819
at have et fast pengevæsen.

Det med saa stor møie sammenskrabede sølvfond gjorde i
lang tid ikke den mindste nytte, da forpligtelsen til at indløse
sedlerne ikke paalagdes banken. Man havde uden skade kunnet
have ladet sig nøie med et mindre sølvfond for den nye bank,
hvorved folket vilde have været sparet for en del af disse
byrder.

Bankens hovedsæde blev henlagt til Trondhjem. Dette gav
anledning til megen strid. I 1816 besluttede odelstinget, at det
skulde være i Trondhjem, lagthinget holdt paa Kristiania. I
samlet storthing besluttedes, at hovedsædet for den frivillige bank
skulde være Kristiania, men næste dag besluttedes, at den tvungne
bank skulde ligge i Trondhjem.

Bestemmelsen i 1818, at indløsningen af sedlerne skulde
stilles i bero, og en række feilgreb, som undskyldes ved datidens
mangel paa indsigt og erfaring i bankvæsen, ledede til at bankens
sedler kom i miskredit. I 1819 maatte man for 100 species i
sølv erlægge indtil 220 species i papir; i forhold til papirpengene
stod sølvet med andre ord i 220 pct. I 1822 blev bestemt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free