Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
KRISTIANIA BY.
banken skulde være forpligtet til at. indløse sine sedler med solv,
men efter en kurs af høist 195 og mindst 175 pet., og ved nve
lovbestemmelser blev kursen efterhvert nedsat, indtil den i 1839
stod i 105 pct.
Norges bank bidrog heller ikke meget til bankspørgsmaalets
praktiske løsning, da dens midler var sterkt bundet i
pantelaans-virksomhed. Denne virksomhed gik senere over til statens
hypotekbank, der oprettedes ved lov af 18de september 1851.
Den støtte, forretningsverdenen burde have fundet hos det
nye pengeinstitut i Trondhjem, udeblev. Af de 4 millioner spd.,
som kunde udstedes i sedler, blev straks en stor del bundne i
faste eiendomme, saa at der blev lidet tilovers til diskontering
af forretningspapirer. Da bankens sedler ikke var indløselige
med sølv, blev der betydelige kurssvingninger.
De stadige kursforandringer skadede i høi grad landets kredit
og handel i udlandet og umuliggjorde enhver sikker
forretnings-kalkulation; medens seddelkursen i juli 1822 var nede i 220 pct.,
gik den i 1825 op til 111 Va pct., men faldt senere tilbage til
139 pct. i 1832,’ hvorefter den gik ganske jevnt opover, indtil
den i 1841 naaede pari.
I 1842 kom en revideret banklov, og denne lov bragte
endelig den for handelen fornødne .fasthed i pengeværdien.
Paa grundfondet, som da var øget til 10 millioner kroner,
fik banken ret til at udstede sedler for 25 millioner, et lidt
gunstigere forhold end tidligere. Der blev adgaug for almenheden
til mod indlevering af sølv (eller senere guld) at tilbytte sig
sedler. Det saaledes i banken indflydte metal opførtes i
regnskabet som «ekstrafondet» i modsætning til gruudfondet og de
par andre fonds, mod hvilke sedler udstedtes efter et i loven
særskilt fastsat forhold. Paa dette ekstrafond hvilede til sine
tider en meget betragtelig del af seddelomløbet.
Imidlertid faldt prisen paa sølv i forhold til guld og allerede
ved lov af 17de juni 1869 blev det tilladt Norges bank at have
en del af sin kassebeholdning i guld. Overgangen til
guldmynt-fod blev iverksat saa raskt, at bankens metalbeholdning allerede
fra 1874 af bestod næsten udelukkende af guld. Og det
var i rette tid overgangen blev foretaget; thi ved dette tidspunkt
indtraadte et voldsomt fald i sølvprisen, og banken slåp fra det
med høist ubetydeligt tab.
I 1873 sluttedes en myntkonvention mellem Sverige og
Danmark, hvilken Norge tiltraadte i 1875.
Uden væsentlige forandringer blev bankloven af 1842
bestaaende indtil 1892.
Norges banks seddeludstedelsesret var tidligere baseret paa
det system, at der udstedes sedler i forhold til den mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
