- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
165

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PENGEINSTITUTER.

165

det andet, og man ydede villig kredit; bedømmelsen af de
tilbudte sikkerheder blev mere og mere slåp. Især var adgangen
til byggelaan let. Det paastaaes, at der i lobet af o aar, 1895
—1900, skulde være anvendt ca. 150 millioner kroner i mursten
og kalk i Kristiania alene.

Saalænge udlandet var villigt til at fornye krediten, gik alt
tilsyneladende godt; men snart begyndte pengetrangen i udlandet
at blive følelig, og de laante midler krævedes tilbagebetalt.
Guldet strømmede nu ud, og opgjøret for Norges bank viser en
nedgang i guldbeholdningen i maanederne mai—juni 1899 af ca.
8 millioner kroner. I 1899 standsede et af landets betydeligste
firmaer sine betalinger, og flere i nær forbindelse med dette
staaende industrielle virksomheder led samme skjæbne. Et af
de nyoprettede bankinstituter, Den norske diskontobank, som havde
forstrukket firmaet med flere millioner kroner, magtede ikke at
opfylde sine forpligtelser, og slag i slag fulgte andre
pengeinstituter efter. For at hindre en bankkrise med deraf
følgende panik traadte Norges bank under samvirken med finans
departementet støttende til. Finansdepartementet stillede saaledes
til Norges banks raadighed større beløb, tildels indtil 9 millioner
kroner, mod rentegodtgjørelse.

Industribanken, Diskontobanken, Nordiske aktiebank,
Landmandsbanken, Privatbanken maatte alle stanse. Handelsbanken
maatte stanse i 1904.

Tilliden til nye foretagender fik et knæk; bankerne viste
større forsigtighed i udlaan, og de udenlandske og indenlandske
pengemarkeder strammedes; et stort antal mindre kjøbmænd og
spekulanter gik fallit. Alle fonds og aktier, som var drevet i
veiret, faldt i værdi, da bankerne ugjerne laante penge ud mod
aktier. Pengemarkedet var saa trykket, at Norges bank for første
gang siden sin oprettelse i 1816 overskred maksimum for sin
seddeludstedelsesret. Enkelte af de større spekulanter maatte
likvidere, og flere forretningshuse, om hvis soliditet der ingen tvil
raadede, kom i forlegenhed, da det var vanskeligt at faa penge
i bankerne, endog mod sikkert depositum. Byens egentlige
handelsstand stod dog næsten uberørt og havde benyttet de gode
tider til at styrke sin økonomiske soliditet.

Den økonomiske forstyrrelse var i det store og hele taget
væsentlig iokal for Kristiania og øvede liden virkning paa landets
kreditforhold i udlandet.

Der fulgte dog en slappelse inden flere af landets næringsveie,
og dette og uaaret i 1902 gjorde kjøbeevnen i alle folkets lag
ringe. Handelsbalancen ligeoverfor udlandet stillede sig særlig
ugunstig i aarene 1902 og 1903, hvad ogsaa nedgangen i Norges
banks guldbeholdning viste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free