- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
174

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

KRISTIANIA BY.

residens for biskopen i Viken, og at der blev bygget en
katedral-kirke, St. Hallvards, som var færdig i 1130, da Sigurd Jorsalfarer
blev begravet i kirken. At handelen tog sig op i Sigurd
Jorsal-farers tid. er sandsynligt, da landet efter samtidige beretninger
var i en blomstrende forfatniug under haus regjering. Ligesaa
er det vel rimeligt, at Oslos handel har lidt under de
hundred-aarige borgerkrige fra 1130 til hertug Skules fald i 1240, skjønt
byen gjør indtryk af at være i god forfatning, da biskop Nikolas
raadede der.

I Oslos ældste tid blev trælast neppe udført fra byen, men
senerehen blev trælasthandelen af betydning. Tørfisk, der var
Norges vigtigste udførsel i middelalderen, har byen selvsagt ikke
kunnet udføre. Efter de varer, som i de senere aarhundreder
angiTes udfort, er det sandsynligt, at smør, skind, vadmel og
tjære er udfort fra Oslo. Toldtarifen af 1316 opregnede særskilt
mange sorter skind, bukkeskind, gjeteskind, lammeskind, kohuder,
skind af bæver, bjørn, gaupe, ræv og jerv samt alskens smaaskind.

I middelalderen bestod en skibsladning næsten altid af en
storre eller mindre mangfoldighed af vareslags. Skibenes
besætning bestod af reisende «kjøbmænd», hver med leiet rum for
sine varer i det lille fartoi.

Indførselen til Oslo har sandsynligvis været korn, mel.
malt, klæde, salt, øl og sild.

I slutningen af det 13de aarhundrede efter Magnus
Lagabøters tid bemægtigede tyskere sig efterhaanden handelen i Bergen.
Tønsberg og Oslo. Tyskernes handel i Bergen fra det 13de
aarhundrede kjendes temmelig nøie, men om deres handel i Oslo
er der færre efterretninger. I Oslo og Tønsberg var det
efterhaanden rostockerne, som blev herrer over handelen. Denne
handel var begyndt ialfald i 1260.

De norske konger fra Magnus Lagabøter, 1263 til 1280,
fulgte den politik at samle al handel i bj’erne, at lade hver by
faa sit bestemte opland.

I 1278 udstedte kong Magnus Lagabøter i Tønsberg et
«fribrev» for tyskerne. Det er det første af denne art, der har
været tilstaaet tyske kjøbmænd i Norge. Der tilsikredes dem
rettigheder, der tildels gik udover, hvad bj’loven hjemlede.

Dette frihedsbrev af 18de juli 1278 danner grundlaget for
de tyske kjøbmænds senere, høist særegne retstilstand i Norge.

De tyske kjøbmænd skulde uhindret kunne kjøbe paa brygger,
gater eller i baade alle slags «smaavarer», saa og alleslags linder,
naar de tilsammen ikke udgjorde et dekar, 10 stykker og smør
i ringere partier end 9 lauper, i tiden fra Hallvardsmesse (15de
mai) til Mariemesse fyrre (1 5de august). Dette var en undtagelse fra
den bestemmelse i byloven, at der ikke maatte kjøbes eller sælges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free