- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
177

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL.

177

aar kom ogsaa tyskeren Willielmus fan Geyen til Lynn med varer
bl. a. for Regerus de Anslo.

Ogsaa gotlændinger handlede paa Oslo. Saaledes havde Sørle
fra Gotland (Serlo de Gutteland) varer ombord i et skib, som
18de oktober 1304 kom til Hull, fort af broder Osbert fra Oslo.

Kong Magnus Eriksson gav i 1346 baade fra Valdensholm
i Glommen og det ei langt derfra liggende Haaleysa (nu Haaløs
i Rakkestad) en forordning for Oslo, i hvilken han bekræftede
stadens ældre privilegier og derhos dels nærmere bestemte enkelte
af dem. dels ogsaa fastsatte nye bestemmelser, sigtende til at
værne om stadens handel, saaledes fornemmelig at ingen gjæster
eller fremmede maatte sælge sine varer i smaat eller drive
land-prang eller forprang; ingen udenlandske eller indenlandske mænd
maatte faa borgerskab i Oslo uden med raadsmændenes og
gjald-kerens samtykke, alle indbyggere i Oslo skulde være under en
ret, hvad mand han saa ellers var, med flere andre mindre
bestemmelser.

Tyskerne forstod godt at benytte sig af landets politiske og
materielle svækkelse i det 14de aarhundrede til at udvide sine
rettigheder. Vistnok blev rostockerne i Oslo ikke saa mægtige
som lübeckerne i Bergen; men deres konkurrance var ødelæggende
for Oslos faatallige og fattige indfødte handelsstand. Den «store
mandedød», som i 1349—50 bortrev en stor del af rigets
befolkning, svækkede landets modstandskraft. Byens aktivhandel
blev ubetydelig.

I Norge, hvor det i 1354 egentlig var drotseten, Orm
Oistenssøn, der forte regimentet, synes man paa den tid at have
gaaet frem mod tyskerne med en i lang tid ukjendt strenghed.
Det blev paalagt de kongelige befalingsmænd at se de tyske
kjøbmænd strengt paa fingrene og hindre dem i at tiltage sig endnu
flere friheder, end de allerede havde. I Rostocks arkiv er fra
slutningen af aaret 1354 et udkast til en klage, som denne stad
agtede at indgive til kong Magnus over de foregivne ulemper,
som deres kjøbmænd skulde lide i Oslo og i nærheden deraf
formodentlig Tønsberg). 1 særdeleshed forargedes de over Oslos
nye privilegier af 1346. Det sees tillige, at de tyske kjøbmænd
havde været saa lidet vant til, at de paabudte indskrænkninger
overholdtes, at de betragtede det som en uhørt og utaalelig
haard-hed, naar befalingsmændene engang gjorde alvor af at se dem
nøie efterlevede. Saaledes klagede de over, «at de jkke maatte
sælge sine ting i smaat, men alene i større partier, som malt,
ol, mel og sild i hele eller halve læster, og klæde i hele stykker»,
som om dette forbud, der sidst havde været gjentaget i hine
privilegier for Oslo af 1346, var noget nyt og ikke allerede
egentlig havde bestaaet lige siden kong Haakon V’s handels-

12 Kristiania by. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free