- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
178

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178

KRISTIANIA I$V.

forordning af 131li. Ligeledes klagedes derover, «jit gjæstkomne
mænd ikke fik lov til at handle meel hinanden indbyrdes, hvilket
dog kjøbmændene der fra gammel tid havde pleiet . Hvis
fremmede kjøbmænd kunde drive handel indbyrdes og desuden sælge
i smaat, vilde det neppe være muligt for nogen indenbys
handelsmand at bestaa. Af klagen maa sluttes, at forbudet hidtil ikke
havde været overholdt, og det viser, hvor ynkeligt det maa have
staaet til med de indfødte nordmænds kjøbmandsskab. Der
klagedes over, at forbudet mod de fremmede kjøbmænds
vinter-sidderi nu overholdtes saa strengt, at enhver, som ikke var borte
inden tre dage efter høstterminens udløb, skulde straffes med en
betydelig bod, og at de kongelige befalingsmænd paa grund deraf
havde ladet enkelte efterliggeres gods og varer beslaglægge. Hvis
denne strenge fremgangsmaade, som rimeligt er, skyldes
drot-setens, hr. Orm Øisteinssøns, foranstaltninger, har han været en
energisk mand, som søgte med strenghed og kraft at overholde
lovenes bud og varetage landets borgeres rettigheder lige overfor
udlændingerne. Om klagen virkelig blev indgivet, vides ikke,
men i alle fald har den intet synderligt udrettet; thi da Magnus’s
søn Haakon VI var bleven konge, fornyede han de samme
privilegier for Oslo, hvori hine forbud var optagne, og gjentog end
skarpere disse forbud for Tønsberg, medens paa den anden side
tyskerne haardnakket vedblev at overtræde dem.

Kong Haakon VI’s forordning af 13 08 er en fornyelse af
faderens friheds- og rettighedsbrev for Oslo. Den gjentager ord
til andet de fleste bestemmelser i dette, og navnlig dem, over
hvilke der var blevet klaget saa sterkt fra Rostock, fordi de
sigtede til at hindre de saakaldte «gjæstkomne mænd’ fra at
vinde fordelen fra byens bosatte borgere ved udsalg i smaat,
opkjøb af hinanden indbyrdes, bissekræmmeri paa landet og
forprang. Altsaa havde tyskernes klager ikke hjulpet.

I 1368 kom det igjen til krig mellem hansestæderne og
Norge. Paa et stort møde i Köln Ilte november 1367 mødte
udsendinger fra de vendiske stæder, og der sluttedes et forbund
mellem hele 77 byer mod Norge og Danmark.

Man maatte tænke paa at sikre de tyske borgere i Norge
mod overlast, naar krigen erklærtes.

Kjøbmændene i Bergen skulde ifølge stædernes fælles
beslutning under gods og livs fortabelse forlade byen senest 1ste
mai 1368 med de skibe, de kunde faa. Lübeck, Wismar, Rostock,
Stralsund og Greifswald skulde skaffe skibe og sende disse til
Bergen ligesaavelsom til dem, der havde «kompani» i Oslo og
Tønsberg.

Krigen flk et sørgeligt udfald for Norge, hvis sjøværa var i
en ynkelig forfatning og uden fast ledelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free