Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
KRISTIANIA BY.
De maatte ikke indfore andet gods, end hvad der tilhørte
dem selv eller de kjøbmænd, der var i Hansaen.
Ethvert forbud i forordningen er vistnok rettet mod et
egenmægtigt tiltag af tyskerne, og giver saaledes oplysning om, hvori
disse tiltag bestod. Forbudet viser, at de tyske kjøbmænd
fremdeles søgte at overtræde de udtrykkelige forbud mod landprang
og forprang, eller mod at forhandle indenlandske varer andetsteds
end paa torvet. De gjorde selv indkjøb paa landet, ikke alene
ti! eget forbrug, men og til udførsel, og de søgte at lokke dem,
der førte varer tiltorvs, til sig i gaardene, for der, uden opsigt
fra øvrigheden og med tilsidesættelse af kongens forkjøbsret at
forsyne sig til billigere kjøb.
Efter Haakon VI’s død i 1380 gjordes gjældende, at
privilegierne ikke længer stod ved magt. I 1381 indfandt der sig da
udsendinger fra de tyske kjøbmænd i Tønsberg og Oslo med
klager over, at de svarligen forurettedes og beskattedes af
fogderne tvertimod privilegierne; man havde vel i breve til dronning
Margrethe og fogderne gjort forestillinger derimod, men fogderne
havde ligefrem sagt, at privilegierne ikke gjaldt efter kongens
død. Det blev derfor besluttet, at stæderne skulde skrive til
rigsraadet i Norge om at faa sagen ordnet paa den bedste maade.
Svaret, der afsendtes under biskop Jon af Oslos, drotsetens og
Haakon Jonssøns segl, gav kun den besked, «at man havde
overdraget dronning Margrethe kong Olavs og rigets hverv med
hensyn til stæderne, saa de privilegier, hun blev enig med dem
om, skulde staa ved magt, indtil kong Olav kom til sine
myndige aar».
De deputerede henvendte sig til dronningen selv med
fornyet anmodning om at faa stadfæstet stædernes privilegier i
Norge. Hun svarede noget undvigende, at hun visselig havde
fuldmagt dertil og vilde bruge den paa et senere møde, men at
baade liun og rigsraadet var enige om, at «nu, da kongen var
død, var ogsaa privilegierne døde».
Dronningen vikle øiensynlig hale tiden ud, og der blev ingen
fornyelse af privilegierne, saalænge kong Olav levede.
Først Erik af Pommern fornyede i 1398 de ældre rettigheder
for tyskerne.
Byerne JRostock og Wismar havde i 1391 samlet fribyttere i
sine havne, de saakaldte vitaliebrødre eller ligedelere, som paa
egen risiko skulde «eventyre» mod rigerne Danmark og Norge.
Disse vitaliebrødre plyndrede i 1393 Bergen, og i 1428 og 1429
plyndrede de under Bartholomæus Voet atter Bergen.
Rostock og Wismar, som havde støttet disse røverier, blev
ved stadfæstelsen af hansestædernes privilegier i Norge i 1398
udelukket fra at nyde godt af disse, men paa et møde i Vadstena
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
