Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
183
retten bestod af kjobmændene eller naboerne (Nabers), der
administreredes af bnherren, hvis stilling svarede til oldermændenes
i «der ehrsame Kopmann».
Da Kristian I’s søn Hans blev konge, stadfæstede han under et
ophold i Tønsberg 1483 rostookernes privilegier i denne by med
visse indskrænkninger. Tre aar senere brød han med rostockerne.
men han hævdede ikke sit standpunkt. Han stadfæstede i 1487
alle de privilegier, rostockerne havde i Norge, særlig i Oslo og
Tønsberg. De kunde nu frit sælge og kjøbe gjæst med gjæst og
til deres egen kost brygge, bage og slagte. De kunde handle
med bønder og almue i Oslo og Tønsberg efter skippund, lispund,
lod, kvintin, hele og halve, og sælge klæde i alenris.
Men da rostockerne ikke vilde underkaste sig en af kong
Hans afgiven kjendelse, gav han ordre til, at alt deres gods i
Oslo og Tønsberg skulde beslaglægges. Men handelsstanden i
Oslo og Tønsberg havde faaet sit knæk. De tyske kjøbmænd
med sine mange rettigheder og faa pligter havde lagt
nordmændenes handel øde.
Kristian II opholdt sig længe’* i Norge som tronfølger og
styrede Norge paa faderens vegne med kongelig myndighed. Han
kom til Oslo 1507 og var flere aar i Norge. Da han var i Oslo,
flk borgerne nyt mod. Den 7de januar 1508 mødte Oslos to
borgermestre, raadmænd og mange borgere paa provstegaarden i
Oslo (nær ved den gamle kongsgaard), hvor de for kongen
personlig og for de mænd, han havde indkaldt, fremførte sine
klage-maal over den uret og skade, som de maatte lide paa grund af
de rettigheder, som de rostockske kjøbmænd havde i Oslo.
Det heder, at byens borgermester, raad og menighed havde
klaget over, at indfødte borgere ei engang for sølv, guid, kobber
eller humle kunde faa tilkjøbt sig varer af bønderne, men at disse
altid svarede: «Vil ikke tyskerne ha det, da skal I faa det, men
vil tyskerne ha det, faar I intet.» End ikke af faste eiendomme,
som tyskerne kjøbte, vilde de betale skat; «de havde intet
dermed, de hørte hjemme i Rostock.» Det hed, «at for de tyske
kjøbmænd kom at sælge og kjøbe med gjæst og bønder, i lod
og kvintin, aaret rundt imod Norges lov, da var der i Oslo fem
eller seks hundrede rige og velemnede mænd, hvor der nu ikke
var mere end seksti eller otti husarme rnænd» (kfr. bind I, pag. 329).
Aarsagen til armoden, sagde de, var den, at de tyske
kjøbmænd laa der i byen til stor skade og fordærvelse for borgerne.
De rostockske kjøbmænd, som havde afgivet møde, synes ikke
at have havt stort at indvende. For at rette paa disse ulemper
tilbagekaldte kongen alle de privilegier og friheder, som de tyske
kjøbmænd hidtildags havde havt i Oslo. Oslo borgere beviste
for den unge konge, at naar rostockerne havde samlet sig pungen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
