Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
KRISTIANIA BY.
fuld, reiste de til Tyskland, Rostock eller hvor de forøvrig kunde
høre hjemme, med rigdommen, og armod blev tilbage i riget.
Kristian II gav i 1508 Oslo nye privilegier.
Kristian bestemte, at ingen udenlandsk kjøbmand, som bragte
varer til Oslo, maatte handle gjæst med gjæst (det vil sige med
andre ndenlandske kjøbmænd) eller med bønderne, ei heller
maatte de ligge i vinterleie med egen husholdning, men de skulde
tinge sig i kost hos borgerne og ene og alene handle med
kjøb-stadsmænd, geistlighed og adel. Enhver tysker, som vilde tage
borgerskab i Oslo og inden 2 aar giftede sig, enten med en
indfødt eller fremmed kvinde, skulde faa del i byens privilegier.
Kjøbmænd af Stralsund, Rostock, Wismar og Greifswald skulde
det fremdeles staa frit at seile til Oslo og Tonsberg paa kjøb og
salg med undersaatterne, naar de svarede told efter Norges lov.
Udskibningsberettiget fra by var i hin tid enhver bymand
uden hensyn til borgerskab. I salget af udskibningsvarer deltog
saaledes alle bosiddende, bispen og geistlige ikke mindre end
byfoged og raadmænd, kræmmere og haandverkere, om end hver
enkelt kun havde lidet tilsalgs. Til udskibningshandel ansaaes
overhovedet ikke borgerskab fornødent, og det vedblev saaledes
til langt ind i det 17de aarhundrede. Hvemsomhelst af byernes
indvaanere forhandlede udskibningsvarer, selvvirkede eller
ind-kjøbte, til den udenlandske skipper eller kjøbmand. Desto større
uvilje maatte det vække hos den hele bybefolkning, naar
udlændingen gik dem i næringen med indkjøb fra bonden, hvilket
især blev tilfældet fra midten af det 15de aarhundrede, da
udlændinger flk ret til i Tønsberg og Oslo at handle direkte med
landalmuen. Kristiau II’s privilegier for Oslo af 7de januar
1508 afskaffede ikke alene rostockernes og andre tyskeres ret
til direkte handel med landboen, men anviste osloboerne et
omraade for deres handel med de omliggende egne ved fjorden.
Det heder: «Ingen kjøbmand skal efter denne dag kjøbe noget
paa denne side af Gulholmen, det være sig bord, sparrer og
legter, men han skal kjøbe i Oslo by.» Dette handelsomraade
beholdt osloboerne, ialfald paa papiret. Denne del af privilegiet
hjalp dog meget lidet ligeoverfor hollændernes, senere ved
Speier-fordraget af 1544 stadfæstede adgang til hvorsomhelst paa Norges
kyst at indlade trælast; i videste omfang benyttede de ogsaa
denne adgang over hele Kristianiafjordens kyst.
Oslo var i begyndelsen af det 16de aarhundrede gaaet sterkt
tilbage, og den var da en meget liden by.
Frearik I (1524—1533) var afhængig af hansestæderne. De
fik overalt i Norge sine privilegier stadfæstede efter hans
tronbestigelse. Selv rostockerne, hvis rettigheder var blevne saa
sterkt begrændsede af Kristian II, flk i 1624 disse tilbage i hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
