- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
197

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL.

197

almindelige handelsforretninger og spekulerede i de norske
bergverker. Han maatte vente længe, inden han fik sine udlæg igjen,
men han blev holdt skadesløs ved overordentlige begunstigelser.
Han fik tre aars frihed for skat til kronen, han var fri for
indkvartering og fik desuden religionsfrihed, han var reformeret, for
sig og familie. Privilegierne forlængedes 1648 paa tolv aar, og
1659 atter paa tolv aar. Den told, hvorfor han sparedes gjennem
sine privilegier, udgjorde for aarene 1658—60 alene ved Kristiania
toldsted 15 976 rdlr., medens han ved siden deraf ogsaa
andensteds drev baade indførsel og udførsel toldfrit. Misfornøielsen
var stor.

Tilsidst skal Marselis have tilrevet sig over halvdelen af
rigets trælastudførsel. Han var direktør for Norges postvæsen,
hlev medlem af oberbergamtet og drev sammen med broderen
Gabriel Marselis adskillige norske bergverker, deriblandt
Bærums verk.

Hans handelsvirksomhed betegnede kristianiaborgerne som
ganske ødelæggende for sin egen bedrift. Da han nød saavel
toldfrihed som frihed for alle byens skatter, kunde han sælge
billigere end de indfødte handelsmænd.

Han pleiet at opkjøbe korn og anden vare til udførsel, hvad
der foraarsagede dyrtid i Kristiania.

1 disse klager stod raadet og borgerne enige, men det
lykkedes ikke at faa indskrænket hans privilegier.

Borgernes misnøie med Selio Marcelis’ forretninger var fuldt
berettigede.

1 Kristiania boede Marselis paa et sted, der længe kaldtes
Marselienborg, senere «fru Grünings løkke», hvis tomter nu er
inddragne under sædvanlig bebyggelse. I sine senere aar opholdt
han sig jevnlig i Kjøbenhavn, hvor han døde 20de marts 1663.

Efterhaanden kom forskjellige forretningsmænd i Kristiania
sig op, men de tilhørte som regel ikke indfødte slegter, men var
udlændinger, ofte af ringe herkomst.

Mellem de ældste rigmænd i Kristiania nævnes Nils Toller,
en sønderjyde (fra Haderslev^; han var 1620 slotsskriver paa
Akershus. Han døde 1632.

Handel trå 1662 til krigen i 1?0!>. Efter indtrængende
anmodninger fra kjøbstæderne fik byborgerne i 1662 eneret til
trælasthandel.

Det blev da forbi med hollændernes frie kjøb af trælast
langs den hele kyst. De kunde kun faa kjøbt trælast i byerne.
De smaa bondesage, hvis eiere mistede udskibningsret, var ikke
længer saa besværlige konkurrenter som tidligere for byborgerne.

Al trælasthandel blev bundet til borgerskab i byerne, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free