Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
KRISTIANIA BY.
Lasten til Kristiania optoges ved Øieren paa Romerike, hvor
der var mange store sagbrug. Det heder, at Bernt Anker eiede
102 større og mindre sagbrug.
Kristiania udførte ogsaa jern og jernvarer, hvilke
gjennemgaaende blev godt betalt. Jernet havde stor betydning i den
indenlandske handel, da meget afsattes til Kristiania opland og
til vestlandsbyerne mod fiskevarer. Det var jernverkeme i Bærum,
Eidsvold, Odalen og Hakedalen, som leverede jernet, hvoraf det
meste gik til Danmark, leilighedsvis til England, Holland, Amerika
etc. Omkring aaret 1800 udførtes fra Kristiania 5 ;i 600 ton
jern pr. aar.
Fra Kristiania udførtes tillige glas og glasvarer, navnlig
kron-glas, taffelglas og vindusglas, næsten udelukkende til Danmark,
noget til Sverige. I aarene 1811 og 1812 toges endel glasvarer
til Amerika af hjemgaaende nordamerikanske skibe.
Af andre varer udførtes fra Kristiania alun, papir, grovere
tøier, vævede paa byens tugthus, korduau, skind, ansjos,
kreaturben, blaafarve, karve etc.; de fleste af disse varer havde dog
mindre betydning.
Leopold von Buch skriver i 1806: «Kornet hidføres mest fra
Jylland, især fra Fladstrand, Aalborg eller Flensborg, dels i store
skibe for rigmændene, dels ogsaa i saa smaa fartøier, jægter
eller endog bare større baade, saa der skal adskillig mod til med
dem at vove sig ud paa et saa uroligt hav. Men paa en nat
kan de være komne over, og afsætningen og vindingen er saa
sikker at regne paa. At i fredstiden heller ikke det bedre eller
tungere korn fra Østersjøhavnene savnedes i Kristiania havn,
viser, at by og land havde raad til at se paa mere end det
aller nødtørftigste. Hjælpekilderne dertil var planker og jern.
Derved blev engelsk guld trukket til Norge og kanske allermest
til Kristiania. Thi alle planker, som kommer fra Kristiania, har
altid staaet i høit ry. Det synes saa svært let at skjære stokker
paa en sag til bord og planker, og dog er Kristiania kun derved
kommet til større velstand, fordi man her forstaar at skjære
bordene bedre. Den nøieseende englænder vrager trondhjemmerbord
og sender dem fil Irland, medens han betaler Fredrikstads og
Kristianias planker høiere.»
Kornindførselen udgjorde efter Pram i gjennemsnit i 1801
—03 omtrent 89 000 tdr. hvert af de tre aar.
Brændevinsindforelsen var i 1801—03 aarlig 504 890 potter
eller over 3 700 tdr.
Der udførtes gjennemsnitlig i de tre aar 1801—03 aarlig
31 890 trælastlæster. Efter 100 bord pr. læst er dette 3 189 000
bord fra Kristiania.
Der var liv og rørelse om vinteren, naar plankekjøringen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
