Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL.
20(1
bordstablingen foregik. Der var rader af langslæder lige fra
bordtomterne gjennem Vaterland og Grønland op i de
landeveie, som fra Oplandene og brugene paa Romerike førte ned til
byen.
Leopold von Buch omtaler dette fra 1806: «Det er et
mærkeligt liv og virksomhed, naar om vinteren utallige slæder med
planker og bord kommer ned fra aaserne og kjører dem til
planketomterne. Alt strømmer sammen til denne store plads og
fylder hele rummet mellem sjøen og forstaden Vaterland. Naar
hele tomten udpaa vinteren er bleven til en stor plankeby, kan
en gaa sig vild i de utallige gater og gange, og her er en stim
af plankekjørere og bønder uafladelig, saalænge føret varer. Naar
de har afleveret sine planker til opsynsmændene, saa skriver
disse med kridt, store merker og tal paa ryggen af dem, som
for brugsherren skal tilkjendegive stedet, hvorfra plankerne er
komne og mængden. Med denne høist originale veksel paa
ryggen løber da bønderne saa fort de kan til plankehandlerens
kontor i kvartalerne. Ved enhver stands eller andre erend kan
en jo let faa kridtmerkerne paa ryggen udvisket, og dermed
havde de uigjenkaldelig mistet beviset for sit gjældskrav. Naar
de saa kommer til kassereren, har de ikke nødig at sige et ord,
men bare at vise ryggen frem, saa faar de sit udbetalt uden
indsigelse, og med et drag af kassererens børste over ryggen er der
givet kvittering for betalingen.
Der kan vel være en tyve huse, som er blevne velstaaende
ved plankehandel, nogle endog rige.»
Man kvitterede paa kjørernes ryg endnu i 1840, efter hvad
P. V. Asbjørnsen beretter i en skisse, «Plankekjorerne».
Ved reskript af 13de juli 1800 blev forbindelsen mellem
Kristiania og Bragernes ophævet, hvorefter Bragernes og Strømsø
blev forenet til en kjøbstad under navn af Drammen i henhold
til reskript af 19de juni 1811.
Bviikerne var daarlig forsynet i det 18de og begyndelsen
af det 19de aarhundrede.
Mellem trælastgrossererne og de andre kjøbmænd, som drev
butik- eller saakaldt krambodhandel, var der i det 18de
aarhundrede en noksaa bred social kløft. Dog var der endnu i
slutningen af det 18de aarhundrede flere af byens fremtrædende
borgere, som drev krambodhandel ved siden af sin bedrift som
træ-lastgrosserere og redere.
Der var en mængde smaa butiker i Kristiania i
begyndelsen af det 19de aarhundrede.
Leopold von Buch skriver fra 1806: «Ofte har jeg undret
mig over, at "der var saadan en mængde smaa kramboder.
Hvordan er det muligt, tænkte jeg, at saa mange mennesker kan have
14 Kristiania by. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
