Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
KRISTIANIA BY.
samme levevei i en saa liden by. Jeg saa paa listen og fandt,
at af de 9 005 indbyggere, som Kristiania med sin garnison
tællede i 1801, var der 110 kræmmere og kjøbmænd, 220 høkere
og værtshusholdere og 242 haandverksmestere. I hvilken by med
samme folketal finder man bare fjerdedelen saa mange V»
I det 18de og den første del af det 19de aarhundrede var
byens butikhandel ringe, bortseet fra den rene bondehandel. De
rige trælastgrosserere tog sædvanlig sine varer, møbler, klæder
og andre nødvendighedsartikler hjem fra udlandet i sine egne
skibe. Byen stod dengang i liden handelsforbindelse med de
andre norske kjøbstæder, som i regelen fik sine varer fra
Kjøbenhavn. I 1812 var de handlende, undtagen lastehandlere og
brugspatroner, kun høkere for Kjøbenhavns handelsmænd, hos
hvem de kjøbte sine varer i smaapluk efter behov, oftest i saa
ringe mængder, at enhver uforudseet omstændighed truede byen
med maugel paa den ene eller anden vare.
I slutningen af 1790-aarene var der efter den engelske reisende
professor Clarke ikke en boghandel. Nogle bogbindere og
papirhandlere solgte nogle faa bibler, bønnebøger og almanaker.
Hovedartiklerne i butikerne var kolonialvarer,
Mauchester-bomulds-varer, Birmingham og Sheffieldvarer af billigste og sletteste
slags, uldvarer, spænder og knapper, hængsler og laase med flere
saadanne almindelige artikler, som findes i butikerne i de
fattigste landsbyer i England.
Som regel maatte man op af gatetrapper for at komme iud
i butikerne, og disse havde smaa vinduer, låve lofter og ynkelig
belysning.
Handelen fra 1807 til 1857. Aarsagen til den glimrende
tid for handel og sjøfart før krigen i 1807 laa i helt j’dre om
stændigheder, revolutionskrigene og Napoleonskrigene med de
vekslende behov, som disse krige fremkaldte.
De fleste næringsveie kom sig op under disse krige og
forøgede den almindelige velstand, især i byerne. Man vedblev
længe at kalde hin tid «den gode tid». Men virkningerne af denne
tid var ingenlunde fordelagtige. Eiendomme, skibe, skoge og
sagbrug steg under denne abnorme tilstand op til priser, der
forvirrede beregningen af tingenes rette værdi og blev aarsag til
store formuesom væltninger. Begrebet om kjøbmandsmæssig fordel
samt maalestokken for konjunkturer og omsætninger var blevet
overspændt.
Det maa ikke glemmes, at de for handelen fordelagtige
vilkaar ikke var fremkaldt ved tingenes uforstyrrede gang, og at
de derfor umulig kunde blive stadige og varige.
Da krigserklæringen mod England kom i 1807, blev den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
