- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
213

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEI-.

213

nyere tid. Nu kom nye mænd, som til sterkt reducerede priser
overtog de fallerede boers store skogstrækninger og lagde grun
den til nye betydelige trælasthuse. Formuerne samledes paa
andre hænder. Enkelte af de trælastfirmaer, som ved denne tid
traadte i forgrunden, f. eks. Tho. Joh. Heftye søn og Westye
Egeberg <t’’ co., hørte siden til Kristianias største forretningshuse.

I 1823 begyndte trælastpriserne i udlandet atter at stige,
og der blev en større omsætning, især i 1825. Kristiania
told-indtrader var for aarene 1815—17 gjennemsnitlig ca. 400000 kr.,
for aarene 1823—25 ca. 1 million kr.

Men en handelskrise udbrød i England i 1825 og trykkede
atter priserne. Allerede i 182b maatte regjeringen gaa til
betydelige nedsættelser i udførselstolden paa trælast, metaller og
fiskevarer.

Det overordentlige storthing i 1828 optog et statslaan paa
1.2 mill. kr. for at komme landets handelsmænd og andre
næringsdrivende til hjælp. Dette kunde dog ikke hindre, at
enkelte af de gamle huse, som havde greiet sig gjennem de
daarlige tider, nu maatte opgive kampen. I denne tid fallerede de
to betydeligste trælasteksportører i det glommenske og
fredriks-haldske vasdrag, statsraaderne Tank og Rosenkrantz. Grunden
hertil var delvis den, at man sendte sin last i konsignation, og i
de daarlige tider blev betalingen mindre end
produktionsomkostningerne.

Først fra 1833 tog hovedstadens handel sig varig op, atter
ved hjælp af trælasten. Englands toldsatser paa trælast havde
indskrænket afsætningen til dette laud, men byens
trælasthandlere havde lidt efter lidt oparbeidet sig et nyt marked i
Frankrige. Den stigende velstand i Frankrige bragte i brug trægulve
i den almindelige mands huse, og der blev en betydelig afsæt
ning paa bord, medens endel planker fremdeles gik til England.
Danmark og Altona modtog endel af den ringere trælast. Af
eksporten fra Kristiania i 1835, ca. 100000 m.3, gik saaledes
60 pct. til Frankrige, 33 pct. til England, 4’/s pct. til Danmark
og 17ä pct. til Altona, medens i 1813 ca. 94 pct. af byens
trælastudførsel gik til England.

.lern og støbegods, som havde tabt sit privilegerede marked
i Danmark, maatte svare betydelig told der og havde
konkurrance med det svei. ke, men især med det engelske jern.
Danmark var dog fremleies hovedmarkedet for norsk stangjern.

Støbegodset afsattes udelukkende til indenlandske steder.
Glasverkerne. havde tabt sit store marked i Danmark, men fandt
afsætning indenlands. Meget kornbrændevin afsattes til Bergen
og Nordland. Ansjos gik især til Danmark og Altona), karve
til Danmark, blaafarve af kobolt især til Altona. Dertil kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free