Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAM) KT..
217
bindeisen med de øvrige byer, begyndte] enkelte af
kristiania-firmaerne at sende handelsreisende ud.
En række af driftige agenter knyttede forbindelser mellem
byens importører og udenlandske markeder.
Fra 1818 til 1842 krævedes en formelig eksamen af dem,
som vilde have borgerskab. De maatte forstaa at læse og
nogenlunde rigtig skrive det engelske, franske eller tyske sprog. Lov
af 8de august 1842 gjorde praktisk talt handelsborgerskab frit
for enhver kjøbstadsborger.
Der stilles dog nu krav paa, at den vordende handelsmand
ved gjennemgaaelse af en vis læretid, som handelsbetjent eller
paa anden maade skal godtgjøre at være i besiddelse af de for
en forretningsmand nødvendigste elementære kundskaber.
I aaret 1851 begyndte en for byens handel og skibsfart
særdeles heldig periode, der holdt sig til 1857.
Trælasten var søgt i udlandet og betaltes med stigende
priser. Det norske jern fik afsætning i England, Danmark og
Nordamerika. Der kom under Krimkrigen ved den fordelagtige
fragtfart mange penge ind i landet; det var gjennemgaaende
gode aaringer for jordbruget og fiskerierne; landets kapital
forøgedes, fordele som kom Kristiania tilgode.
Det blev en sterk spekulation i faste eiendomme, stigende
priser paa alle nødvendighedsartikler, navnlig paa husleien,
betydelige indkjøb af skibe samt anlæg af flere fabriker.
Handelen fra krisen i 1857 til krisen i 1899. En stor
okonomisk krise gik i 1857 over Nordamerika, England og
Tyskland og skaffede handelsstanden i Kristiania de største
vanskeligheder.
Det norske forretningsliv manglede endnu langt ned i
t’emti-aarene tilstrækkelig kapital. De kapitaler, som efterhaanden
dannede sig, kunde paa grund af den gjældende lovgivning vanskelig
gjøres fordelagtig frugtbringende ved udlaan. Det var først ved
lov af 1888, at landets almindelige rentefod frigaves. Under
udviklingen af næringslivet i 1850-aarene var man bunden til
4 pct. rentefod, hvilken først ved lov af 1.2te oktober 1857 sattes
op til 5 pct. Vekselrenten var fri fra 1842 til 51, men blev i
1851 sat til H pct., blev saa atter ved lov af 1857 frigjort.
Folk, som havde penge til udlaan, foretrak at anbringe dem i
kortsigtige veksler og vekselobligationer, og lidt efter lidt blev
det skik paa deslige papirer ogsaa at optage laan, som i
virkeligheden tænktes at skulle staa paa afdrag i en aarrække. Det
var derfor den til enhver tid noterede vekselrente, diskontoen,
der tjente som maalestok for den faktiske rentefod.
Disse i formen korte, men i virkeligheden lange laan brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
