Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
KRISTIANIA I$V.
For 1866—70 var byens indførselsværdi i gjennemsnit 34.72
millioner kroner, og udførselen 8.95 millioner kroner, eller den
samlede udenrigske handel 43.67 millioner kroner pr. aar.
Hovedstadens indførsel udgjorde nu 34.6 pct., dens udførsel 12.2 pct.
og den samlede omsætning 25.1 pct. af det hele riges.
England var atter blevet hovedmarkedet for trælasten, og
udførselen steg. Trælasten var bleven mere værdifuld, fordi
en del af den fra begyndelsen af 1860-aarene udførtes i
høvlet stand. Af de ca. 300 000 m.3 trælast til en samlet værdi
af henimod 5.4 millioner kroner, som i 1870 udførtes fra Kristiania,
var 19 000 m.3 høvellast. I 1860-aarene fik eksporten af
tekstilvarer større betydning; i 1870 var værdien ca. 600 000 kr., mest
bomuldsgarn; videre udførtes øl og huggen sten. Havre, skind
og is var vigtige bidrag til byens eksporthandel: der udførtes
endel jern, nikkel, linkager m. m.
Det blev de store fremskridt i kommunikationer, som
kraftigst bidrog til opkomsten af Kristiania. Byen fik i 1827 sit
første postdampskib; de første dampskibe paa de store iudsjøer
paa Oplandene sattes igang omkring 1840. Laudet fik i 1854 en
jernbane, og omtrent samtidig kom den første elektriske telegraf.
Ved anlægget af den 68 km. lange jernbane mellem Kristiania
og Eidsvold sparede man den megen kjorsel af trælast fra
Glom-mens vasdrag til Kristiania.
I 1862 aabnedes et par nye banestumper (Lillestrømmen—
Kongsvinger og Hamar—Grundset); fra 1865 kom
jernbaneforbindelsen istand med de tilgrændsende svenske landskaber og
i 1871 med det svenske jernbanenet. Godstrafiken ved Kristiania
hovedstation, som i det andet driftsaar fra ’/fl 1855 til 1856
udgjorde 16 700 ton afsendt og 99 500 ton ankommet gods, var
i aaret 1870 steget til 42 400 og 225 200 ton.
Den første telegraflinje i landet aabnedes 1ste januar 1855
mellem Kristiania og Drammen. I juni samme aar var linjen færdig til
den svenske grændse og forbindelse istandbragt over Sverige med
det europæiske telegrafnet. Allerede ved udgangen af 1855 var
Kristiania kommet i telegrafisk forbindelse med samtlige byer
mellem den svenske grændse ved Fredrikshald og Mandal; i
1857 kom Bergen ind paa telegraflinjen, i 1858 var forbindelsen
færdig til Trondhjem, og endelig i 1870 til landets nordligste
byer Hammerfest, Vardø og Vadsø.
Handelen i landdistrikterne blev i 1857 delvis og senere
ved love i 1866 og 1874 fuldstændig fri; der kom en talrig
landhandlerklasse over hele byens opland. Byens grossererhandel
blev mere fremtrædende og specialiseret. Den sterke konkurrance
medførte en udstrakt auvendelse af handelsreisende, som
gjen-nemstreifede det hele land paa kryds og paa tvers for at optage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
