Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
KRISTIANIA I$V.
adskillelsen fra Danmark og indtil begyndelsen af 1830-aarene
gik i afgjort frihandlersk retning, selv om storthingene efter 1824
efterhvert af udelukkende fiskale hensyn forhøiede ikke faa
toldsatser. Storthinget forhøiede i 1833 toldsatserne i protektionistisk
retning. I 1842 og 1860 undergik atter tariferne forandring i
frihandlersk retning, men der levnedes industrien adskillig
beskyttelse. Fra 1866 af blev beskyttelsen mindre, og landets
toldpolitik var i de følgende aar helt til 1897 afgjort frihandlersk.
Frihandelsystemet havde her i landet faaet en væsentlig
støtte ved den med Sverige i 1874 trufne overenskomst om
handelen mellem ’disse to lande. En praktisk følge af
mellem-rigsloven var, at hvis det ene land forhøiede tolden paa nogen
artikel, vilde beskyttelsen ikke blot komme dets egne, men ogsaa
det andet lands produkter til gode.
I 1888 forhøiede Sverige sin indførselstold, og i 1895
opsagde det, som berørt, mellemrigsloven.
Beskyttelse mod svensk konkurrance blev da nødvendig.
Allerede i 1897 forandredes toldsatserne i protektionistisk retning.
Senere er toldsatserne flere gange forandret. En ny toldtarif blev
vedtaget i 1905 og gav industri og jordbrug beskyttelse.
Det omslag i toldpolitiken, som fandt sted i 1897, efter
hvilken tid vort land har levet under beskyttelsessystemet, blev
af betydning for Kristiania.
For at kunne erobre den del af det norske marked, som
svenskerne tidligere havde havt i sin besiddelse, anlagdes der i
disse aar i ly af de forhøiede toldsatser rundt om i landet, men
specielt i Kristiania, en mængde fabriker.
Hertil bidrog, at pengemarkedet i 1897 og de nærmest
paafølgende aar var vel forsynet. Imidlertid greb spekulationen ind
i denne bevægelse samtidig med byggevirksomheden, særlig i
Kristiania. Værdien af de nye byggeforetagender blev saaledes for
Kristianias vedkommende:
1895 anslaaet til 6.8 mill. kr.
1896 —11.7 —
1898 —24.5 —
1899 —26.1 —
1900 —»— 29.1
Hertil kom den overdrevne stiftelse af nye banker, som fandt
sted i 1897. I dette aar’ stiftedes der ialt 6 nye banker. Følgen
var, at der i de paafølgende aar kunde skaffes penge tilveie i
Kristiania til foretagender, som under normale forhold aldrig vilde
være kommet istand.
Priserne paa grundeiendomme naaede snart en tidligere uanet
høide, og forretningsgaarde i byens centrum skiftede flere gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
