- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
242

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

KRISTIANIA BY.

Det almindelige prisniveau viser i 1915 og 1916 en
enestaaende stigning; denne omfatter næsten alle artikler i
verdenshandelen. Dette kommer deraf, at krigen lægger beslag paa
folkenes kræfter, der ikke anvendes til produktivt arbeide i den
udstrækning som før; dermed følger formindsket produktion,
hvortil kommer privatspekulation, eksportforbud, beskatning, og
ikke mindst den enorme stigning i skibsfragterne.

Den voldsomme stigning af alle livsfornødenheder medførte
dyrtid. I endel tilfælde er dyrtidstillæg ydet baade for
offentlige og private bedrifter; men disse tillæg har ikke kunnet
op-veie stigningen i udgifter. De forsøg, som har været gjort paa
at regulere priserne ved maksimalpriser, har heller ikke hidindtil
fort til noget nævneværdigt resultat.

Økonomisk har fremgangen hidtil været stor for Kristiania
by i krigsaarene. Der er i 1915 og 1916 kommet flere penge
ind ved byens handel, skibsfart og industri end i noget tidligere
aar. Norges banks sterkt voksende seddelmasse taler et tydeligt
sprog, pengene har cirkuleret rummeligere og raskere end for.

Formuen er efter ligningen steget fra 627 mill. kr. i 1913/14
til 914 mill. kr. i 1916/17; den antagne indtægt fra 173 mill. kr.
til 292 mill. kr. og den skatbare indtægt fra 89 millioner til
192 mill. kr.

Der er meget sterk stigning paa alle kanter, mest udpræget
for den skatbare indtægt.

Efter rigeligt fradrag for de udgifter, som krigstilstanden har
paaført staten, og den livsfordyrelse, som den har medført, er
Norges nationalformue større end før krigen, hvad der ikke mindst
skyldes landets store handelsflaade.

Ved krigens udbrud i 1914 blev en hel del af befolkningen
grebet af panik; man vilde have sine papirpenge omsat i guld,
og man søgte at forsyne sig med levnetsmidler, da man frygtede
mangel paa mad.

Efterat paniken havde lagt sig noget, og da det viste sig,
at vort land ialfald foreløbig flk blive staaende udenfor krigen,
kom handelen og omsætningen i gjænge igjen. En livlig
spekula-tionsaand greb store lag af Norges folk.

Den pengeoverflod, som hersker over hele verden, i de
krigforende lande ikke mindre end i de neutrale, er imidlertid kunstig.
Den opsamlede kapital i de krigførende lande bruges med det
ene formaal at beseire modstanderne. Dette ødelæggelsesverk vil,
naar det varer længe nok, føre til ruin og kan ikke skabe varig
økonomisk fremgang. Den store fortjeneste, som enkelte grene
af det norske næringsliv under denne abnorme tilstand kaster af
sig, burde betragtes som et laan af fremtiden, som kanske i en
eller anden form maa betales tilbage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free