- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Tredie del (1918) /
268

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

KRISTIANIA BY.

handlede med trælast, skulde eie skibsparter i forhold til den
mængde tømmer, han udførte, og den søgte tillige ved
toldbegunstigelser og andre fordele at faa borgerne til at anskaffe
større, bevæbnede handelsfartøier, der kunde bruges i krig. Af
saadanne «defensionsskibe», som havde en drægtighed af et par
hundrede læster og kunde føre op til 24 å 36 kanoner, havde
byen enkelte i Kristian IV’s dage. De gik i regelen i langfart,
ud med trælast og hjem fra Spanien eller Portugal med salt
og vin.

Defensionsskibene var bevæbnede handelsfartøier, der fik
toldlettelse mod at gjøre tjeneste i krig. Kristian V optog
bygningen igjen i 1671. Under den skaanske krig (1675—79) var
3 defensionsskibe fra Kristiania med at blokere Goteborg. Disse
skibes privilegier ophørte i begyndelsen af det 18de aarhundrede,
og byen solgte det største til Holland.

I 1672 var byens hjemmehørende koffardiflaade kun 15
fartøier paa tilsammen 780 læster, og blot 4 af disse havde en
drægtighed paa over 100 læster.

I 1696 eiede byen 36 fartøier med en samlet drægtighed
af 4 360 læster, vistnok trælastlæster ä 1.62 registerton.

Toldregnskaberne skiller mellem skibe og skuter, og bare de
førstes læster er regnet sammen, da skuterne væsentlig gik i
indenlandsk fart eller paa Danmark.

Af byens 36 skibe i 1696 var 23 skibe, resten skuter.

Byens handelsflaade var efter de sparsomme oplysninger i
toldregnskaberne:

1680 ...... 1 skib med 169 læster

168 1......1 —»— 169 —

1683 ...... 2 skibe med 237 —

1685 ...... 4 —»— 365 —

1687 ...... 3 —297 —

1688 ...... 3 —»— 297 —

1689 ...... 3 —»— 493 —

1693 ...... 15 — » — 2 404 —

1694 ...... 15 —»— 2 720

1695 . . . . . . 18 —»— 3 109

1696 ...... 23 —»— 3 973 —

1697 ...... 18 —»— 2996 —

1698 ...... 17 —»— 2884 —

I disse tal synes skuterne ikke medregnet.
Der var et sterkt og pludseligt opsving mellem 1689 og 1693.
Hollands mange krige knækkede landets skibsfart, og
hollændernes herredømme over skibsfarten fra Norge hørte op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-3/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free